xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Hvilke sygdomme vaccinerer vi mod i Danmark?

I Danmark vaccinerer vi mod en lang række sygdomme. Læs her hvilke og få svar på dine spørgsmål.

Læs om de forskellige sygdomme

Difteri

Hvad er difterfi
Difteri er en smitsom sygdom, der skyldes en bakterie ved navn Corynebacterium diphteriae. Sygdommen kan i værste tilfælde være livstruende, selv under optimale behandlingsforhold.

Hvad sker der i kroppen, hvis barnet får difteri? 
Bakterierne kan danne et giftstof, der kan føre til skade flere steder i kroppen, blandt andet i hjertet og i nervesystemet.

Difteri i Danmark
I de sidste 50 år har der kun været enkelte tilfælde af difteri i Danmark. Men der er stadig en risiko for at blive smittet i udlandet, og besøgende fra andre lande kan tage bakterien med ind i Danmark.

Læs mere om vaccinen mod difteri her

Læs mere om sygdommen her

Stivkrampe

Hvad er stivkrampe?
Stivkrampe skyldes bakterien Clostridium tetani. Bakterien findes især i jorden og kan fx komme ind i kroppen, hvis man har et forurenet sår eller gennem bid fra et dyr. Sygdommen smitter ikke fra person til person.

Hvad sker der i kroppen, hvis barnet får stivkrampe?
Bakterien danner et giftstof, som angriber nervesystemet og fører til stivhed og kramper i musklerne. I værste fald kan man ikke trække vejret.

Stivkrampe i Danmark
Efter at vi er begyndt at vaccinere mod stivkrampe, er sygdommen sjælden – der er højest to tilfælde om året i Danmark. 

Læs mere om vaccinen mod difteri her

Læs mere om sygdommen her

Kighoste

Hvad er kighoste? 
Kighoste skyldes bakterien Bordetella pertussis. Sygdommen smitter via dråber fra luftvejene, som oftest ved hoste eller nys. Bakterien er meget smitsom. For spædbørn kan kighoste være livstruende.

Hvad sker der i kroppen, hvis barnet får kighoste?
Sygdommen ligner i begyndelsen en almindelig forkølelse. I løbet af 1-2 uger udvikler sygdommen sig, og man får hosteanfald, som kan være meget langvarige og udmattende. Hosteanfaldene kommer oftest om natten.

Hosteanfaldene kommer i serier lige efter hinanden og afsluttes med en kraftig hivende indånding. Barnet kan få svært ved at trække vejret, og hos spædbørn kan der være pauser i vejrtrækningen, og huden kan blive blå på grund af iltmangel. Det er almindeligt, at barnet kaster op ved et hosteanfald. 

Milde tilfælde af kighoste hos større børn eller voksne kan ligne en forkølelse eller halsbetændelse.

Kighoste i Danmark
Spædbørn bliver ofte smittet af større søskende eller voksne i hjemmet. Derfor bør forkølede eller hostende personer så vidt muligt undgå kontakt med spædbørn, som ikke er vaccineret. Lægen kan eventuelt 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide bliver vaccineret mod kighoste i 2. eller 3. trimester.

Læs mere om vaccinen mod kighoste her

Læs mere om sygdommen her

Polio (børnelammelse)

Hvad er polio?
Polio skyldes poliovirus, som er meget smitsomt og kan overføres fra person til person via afføringen eller via forurenet mad og drikke. Poliovirus kan påvirke nervesystemet, som i værste tilfælde kan føre til lammelser og være livstruende. 

Hvad sker der i kroppen, hvis barnet får polio?
De fleste, der bliver smittet med poliovirus, får ingen symptomer eller kun lettere symptomer som feber og hovedpine i nogle dage. Under én procent af de smittede får alvorlige lammelser.

Lammelserne kan omfatte enkelte muskelgrupper eller være så omfattende, at også de muskler, man bruger til at trække vejret bliver ramt. Man kan derfor i værste tilfælde dø af sygdommen. Nogle har lammelserne resten af livet, mens andre kommer sig. 

Polio i Danmark
Der er fortsat lande i verden, hvor der forekommer poliotilfælde. Selvom vi ikke har haft poliosmitte i Danmark i over 40 år, er det alligevel vigtigt, at børn bliver vaccineret, indtil sygdommen er udryddet på verdensplan.

Læs mere om vaccinen mod polio her

Læs mere om sygdommen her

Haemophilus influenzae type b (Hib) – hjernehindebetændelse/Hib-meningitis og strubelågsbetændelse 

Hvad er Haemophilus influenzae type b (Hib)? 
Haemophilus influenzae type b (Hib) er en bakterie, som især hos små børn kan give hjernehindebetændelse (Hib-meningitis) og strubelågsbetændelse. Bakterien smitter via dråber fra luftvejene, fx ved hoste eller nys. 

Hvad sker der i kroppen, hvis barnet får Hib-meningitis og strubelågsbetændelse?
Ved Hib-meningitis har barnet typisk høj feber og får det generelt skidt. Barnet kan være uroligt, irriteret eller slapt, og det kan være svært at få kontakt med barnet. Der kan også være stivhed af nakke og ryg, hvor det vil gøre ondt og være svært at bøje hovedet. Hib-meningitis kan give varige mén som nedsat hørelse og hjerneskade.

Ved strubelågsbetændelse har barnet typisk smerter, når det synker, og er alment utilpas. Barnet kan have svært ved at trække vejret. 

Hib-meningitis og strubelågsbetændelse i Danmark
Før vi begyndte at vaccinere i Danmark, var der hvert år børn, der døde af sygdomme forårsaget af Hib-bakterien, fx meningitis, men nu er sygdommen meget sjælden. 

Læs mere om vaccinen mod Hib-meningitis her

Læs mere om sygdommen her

Pneumokoksygdom - hjernehindebetændelse (meningitis) og andre sygdomme

Hvad er pneumokoksygdom? 
Pneumokokker er det danske navn for bakterien Streptococcus pneumoniae, som smitter via dråber fra luftvejene, fx ved hoste eller nys. 

Hvad sker der i kroppen, hvis barnet får pneumokoksygdom?
Pneumokokker kan give akut mellemørebetændelse og bihulebetændelse. Disse sygdomme giver oftest ikke varige mén. Hvis bakterien spreder sig til blodbanen, kan det i få tilfælde give alvorlig sygdom, som fx hjernehindebetændelse (meningitis) eller blodforgiftning. I sjældne tilfælde kan det føre til varige skader som nedsat hørelse og hjerneskade eller til dødsfald. Små børn, ældre og personer med nedsat immunforsvar er særligt udsatte for at blive alvorligt syge af pneumokokker. Børn over fire år har meget lille risiko for alvorlig sygdom.

Pneumokoksygdom i Danmark
Før vaccinationen blev indført i Danmark, havde vi årligt ca. 20 tilfælde af meningitis og ca. 50 andre alvorlige tilfælde af pneumokoksygdom hos børn under to år, men nu er antallet af tilfælde faldet til under halvdelen.

Læs mere om vaccinen mod pneumokoksygdom her

Læs mere om sygdommen her

Mæslinger

Hvad er mæslinger?
Mæslinger skyldes det meget smitsomme virus morbillivirus. 

Hvad sker der i kroppen, hvis barnet får mæslinger? 
Sygdommen begynder som regel med høj feber og sygdomsfølelse, og derefter får barnet ofte øjenbetændelse, forkølelse, hoste og ondt i halsen. Efter 3-4 dage kommer et rødplettet udslæt. Barnet får ofte også følgesygdomme som mellemørebetændelse og lungebetændelse. I sjældne tilfælde kan sygdommen blive alvorlig og føre til hjernebetændelse, som kan give varig hjerneskade, døvhed og i værste fald være dødelig.

Mæslinger i Danmark
Næsten alle børn i Danmark fik mæslinger, før vi indførte MFR-vaccinationen. Sygdommen har i mange år været sjælden i Danmark. Den er dog fortsat udbredt i mange lande, herunder også i mange lande i Europa.

Læs mere om vaccinen mod mæslinger her

Læs mere om sygdommen her

Fåresyge

Hvad er fåresyge?
Fåresyge skyldes parotitisvirus. Sygdommen giver betændelse og hævelse i spytkirtlerne. Op mod 10 % af dem, der får fåresyge, kan få en mild hjernehindebetændelse (meningitis). Enkelte børn kan blive døve på det ene øre.

Hvad sker der i kroppen, hvis barnet får fåresyge?  
Sygdommen begynder med let feber og utilpashed, og derefter får barnet hævede spytkirtler. Hvis sygdommen fører til meningitis, får barnet ofte høj feber, hovedpine og utilpashed ved skarpt lys. Hos drenge i og efter puberteten kan fåresyge give betændelse i testiklerne. Det kan medføre nedsat sæddannelse enten forbigående eller varigt, og dermed også risiko for nedsat fertilitet. Det er sjældent, at fåresyge giver varige mén hos børn.   

Fåresyge i Danmark
Siden vi begyndte at vaccinere mod sygdommen, har der kun været få tilfælde af fåresyge i Danmark.

Læs mere om vaccinen mod fåresyge her

Læs mere om sygdommen her

Røde hunde

Hvad er røde hunde?
Røde hunde skyldes rubellavirus. Sygdommen har typisk et mildt forløb hos børn. Hvis en gravid kvinde får røde hunde i første halvdel af graviditeten, er der risiko for alvorlige misdannelser hos barnet. 

Hvad sker der i kroppen, hvis barnet får røde hunde?
Hos børn  begynder sygdommen ofte med forkølelsessymptomer og let feber. Efter et døgns tid kan lymfeknuderne i nakken blive ømme og hævede, og barnet kan få udslæt. Udslættet er småplettet og svagt rødt, og det forsvinder igen i løbet af 2-3 dage.

Røde hunde i Danmark
Vi vaccinerer børn mod røde hunde for at forhindre, at børn får sygdommen og smitter gravide. Mange andre virussygdomme ligner røde hunde. En gravid kvinde kan derfor ikke vide, om hun har haft sygdommen. Det er årsagen til, at vi tilbyder alle børn vaccination mod røde hunde.

Læs mere om vaccinen mod difteri her

Læs mere om sygdommen her

HPV (livmoderhalskræft, analkræft og kønsvorter)

Hvad er HPV?
Human papillomavirus, også kaldet HPV, smitter primært ved seksuel kontakt. Nogle typer af HPV kan give kønsvorter, mens andre typer kan give livmoderhalskræft eller mere sjældne kræftformer som fx analkræft. 

Hvad sker der i kroppen, hvis barnet får HPV?
Man mærker ikke, at man er smittet, og hos de fleste forsvinder HPV af sig selv. Hos nogle bliver virus dog ved med at være der, hvilket kan føre til celleforandringer, som senere i værste tilfælde kan udvikle sig til kræft.

HPV i Danmark
Danmark har en af Vesteuropas højeste forekomster af livmoderhalskræft med cirka 350 tilfælde og knapt 100 dødsfald hvert år. Livmoderhalskræft er hyppigst i 25-45-års-alderen. 
Der går normalt 15-20 år, fra en kvinde får en kronisk HPV-infektion på livmoderhalsen, til at livmoderhalskræft kan udvikle sig. Derfor har HPV-vaccination ikke været i børnevaccinationsprogrammet længe nok tid til, at man kan se et fald i tilfælde af livmoderhalskræft på grund af vaccination. Der er dog en række studier, der allerede nu viser positive effekter af HPV-vaccination i Danmark. Således har en stor dansk undersøgelse  fra 2021 vist, at forekomsten af livmoderhalskræft er reduceret med op til 86 % blandt kvinder, der blev HPV-vaccineret, før de fyldte 20 år.

Læs mere om vaccinen mod HPV her

Læs mere om sygdommen her

Opdateret 27 APR 2022