National sundhedsplanlægning

I dag er der færrest sundhedspersoner og generelt dårligere adgang til behandling i de områder af landet, hvor befolkningen er mest syge og dermed har det største behov.

Samtidig betyder ændringer i befolkningssammensætning og sygdomsmønstre, at flere fremover vil have gavn af at blive behandlet i det primære sundhedsvæsen frem for i det specialiserede på hospitaler.

Oplægget til en national sundhedsplan skal bidrage til at sætte strategisk retning for den store og gradvise udvikling og omstilling af sundhedsvæsenet.

Det primære sundhedsvæsen styrkes, så flere borgere får nem adgang til nær og sammenhængende behandling af høj kvalitet. Sygehusene tager i højere grad ansvar både før og efter indlæggelser og stiller deres kompetencer til rådighed for det øvrige sundhedsvæsen.

Indhold i det faglige oplæg

Sundhedsstyrelsens oplæg til en national sundhedsplan skal beskrive principper for udviklingen af det samlede sundhedsvæsen, konkrete mål for omstilling og virkemidler, som skaber den ønskede forandring.

• Principper for udviklingen af det samlede sundhedsvæsen: Principperne skal beskrive den overordnede, strategiske retning for udviklingen af sundhedsvæsenet over de kommende 8-10 år med udgangspunkt i reformaftalens to hovedformål: Bedre fordeling af ressourcer i sundhedsvæsenet og styrkelse af det almene sundhedsvæsen tæt på borgerne.
• Mål for omstilling: Omstillingsmålene omsætter principperne til konkret retning. Målene kan fx fokusere på specifikke målgrupper eller behandlingstilbud og angive omfanget af den ønskede forandring. Målene kan have forskellige tidshorisonter – både på kort og lang sigt.
• Virkemidler til at skabe forandring: Oplægget skal beskrive hvilke tiltag, der kan opfylde omstillingsmålene. Det kan være initiativer inden for kapacitet, kompetencer, prioritering, samarbejde, organisering og digitale løsninger. Det kan også handle om at bruge eksisterende kompetencer på nye måder eller skabe nye samarbejdsformer. Virkemidlerne kan variere afhængigt af det specifikke behov, geografiske forskelle mv.

Derudover skal det faglige oplæg forholde sig til bl.a. udvikling af tilbud om hjemmebehandling, mål for den akutte sundhedsindsats og data- og digitalisering, samt hvordan der på nationalt og lokalt plan kan følges op på de konkrete mål for omstilling. 

Proces og organisering

I april 2025 nedsætter Sundhedsstyrelsen en følgegruppe med henblik på at kvalificere arbejdet med det faglige oplæg og at inddrage de centrale aktører for en national sundhedsplan.

Sundhedsstyrelsen indhenter desuden faglig viden og rådgivning om specifikke emner via møder med eksperter med viden om fx almenmedicinske tilbud, sundhedsøkonomi, sundhedstjenesteforskning, digitalisering mv., samt øvrige relevante aktører i sundhedsvæsenet. Følgegruppen skal drøfte og kvalificere essensen af den indhentede viden.

Følgegruppens inddragelse følger Sundhedsstyrelsens arbejdsproces, der tilrettelægges i tre faser:

• Fase 1. Fastlæggelse af koncept for den nationale sundhedsplan samt principper for sundhedsvæsenet om 10 år (april - juni)
• Fase 2. Etablering af vidensgrundlag samt mulige omstillingsmål og virkemidler (maj - september)
• Fase 3. Udarbejdelse af samlet fagligt oplæg til national sundhedsplan (august- december)

Dette leder frem til, at Sundhedsstyrelsen udarbejder et fagligt oplæg til en national sundhedsplan, som afleveres til Indenrigs- og Sundhedsministeriet primo 2026. Det faglige oplæg skal danne grundlag for, at regeringen, Danske Regioner og KL kan indgå en aftale om den nationale sundhedsplan i foråret 2026.

Den nationale sundhedsplan hjemles i sundhedsloven og gælder fra 1. januar 2027.

Øvrige opgaver som følge af sundhedsreformen

Udover oplægget til den nationale sundhedsplan skal Sundhedsstyrelsen i det kommende år løse en række opgaver, som er en direkte følge af Aftale om sundhedsreform 2024 eller som kan ses i sammenhæng med reformen.

Det drejer det sig blandt andet om bidrag til udarbejdelse af Folkesundhedsloven, opgavebeskrivelse og basisfunktion for almen medicinske tilbud, pakkeforløb for mennesker med kronisk sygdom, nationale retningslinjer for regionernes planlægning af speciallægepraksis og revision af specialeplanen.

Da den nationale sundhedsplan skal udgøre en overordnet strategisk ramme for disse øvrige nationale styringsværktøjer vil Sundhedsstyrelsen sørge for en tæt koordinering i udarbejdelsen af disse. Arbejdet vil foregå i parallelle spor, hvor der bliver nedsat en række følge- og arbejdsgrupper med inddragelse af faglige eksperter og relevante aktører i sundhedsvæsenet.