Tandlæger bruger mindre antibiotika

Antallet af personer, der fik antibiotika i forbindelse med en behandling hos tandlægen, steg markant fra 2005 til 2015, men er efterfølgende faldet. 

Den nationale overvågning af forbruget af antibiotika (DANMAP) har opgjort tallene for tandlægers forbrug af antibiotika frem til 2019. Opgørelsen fra DANMAP viser, at forbruget af antibiotika ved tandlægebehandling er faldet med omkring 31 % siden 2015, og faldet ser ud til at være særlig stort fra 2016 til 2017. Faktisk er forbruget nu lavere end i 2009, som er det år, hvor tallet først blev opgjort i DANMAP og forventningen er, at det fortsat vil falde. Det er der stor tilfredshed med hos Sundhedsstyrelsen: 

”Da vi udgav vores nationale retningslinje i 2016, med anbefalinger for hvordan tandlæger kunne målrette brugen af antibiotika i forbindelse med visse behandlinger, var det netop, fordi der var en stor stigning i brugen på området. Derfor er vi meget tilfredse med, at tandlægerne har mindsket deres brug af antibiotika”, siger tandlæge Karen Geismar. 

Retningslinjen fra Sundhedsstyrelsen anbefaler, at tandlæger reducerer deres brug af antibiotika så det kun bliver brugt i forbindelse med indgreb, hvor det er vist at have god effekt og dermed være klinisk relevant. Den indeholder 10 anbefalinger inden for følgende områder: 

• Tandbylder (odontogene abscesser)
• Indsættelse af implantater
• Mindre kirurgiske indgreb i kæbeknoglen
• Brug af antibiotika i forbindelse med paradentose (marginal parodontitis) og betændelse ved implantater (peri-implantitis)

I retningslinjen er der fokus på den rutinemæssige brug af antibiotika i forbindelse med tand-lægebehandling, og i flere af anbefalinger fremgår det, at der ikke rutinemæssigt bør anvendes antibiotika.

Dog støttes tandlægers brug af antibiotika ved nogle af de analyserede områder, hvilket også fremgår af retningslinjen. 

NKR: Brug af antibiotika ved tandlægebehandling (2016)