Hurtigtest kan bruges til epidemikontrol
Sundhedsstyrelsen kommer i dag med konkrete anbefalinger for brug af hurtigtest som et supplement til den nuværende epidemikontrol.
Der er i Danmark allerede opbygget en meget stor testkapacitet, og som et yderligere supplerende tiltag til at få kontrol med epidemien tilføjes nu hurtigtest.
”Den store fordel ved hurtigtest er, at man får hurtigt svar. Det kan man bruge strategisk – for hvis man tester en større gruppe på én gang, inden de for eksempel skal på arbejde, så kan man forebygge smitte. I de anbefalinger, vi kommer med i dag, beskriver vi de situationer, hvor det giver bedst mening at få taget en hurtigtest,” siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, og tilføjer:
”Ulempen ved hurtigtest er, at de ikke er lige så præcise som PCR-testen. Så hvis man har symptomer på COVID-19 eller er nær kontakt til en smittet, så fraråder vi, at man bruger hurtigtest”.
En hurtigtest er mindre sikker end en PCR-test, men den har i stedet den fordel, at testen giver et hurtigt svar inden for ca. 15 minutter. På den måde kan smittekæder brydes hurtigere. Som ved PCR-testen gælder også for hurtigtest, at testsvaret kun giver et øjebliksbillede. Hvis du får et negativt testresultat, men senere udvikler symptomer på COVID-19, skal du derfor gå i selvisolation og testes med en PCR-test.
Her kan hurtigtest bruges
Sundhedsstyrelsen anbefaler hurtigtest til udvalgte grupper, hvor det er meningsfuldt at teste mere systematisk for at forebygge smitteudbrud af ny coronavirus. Hele listen fremgår af Sundhedsstyrelsens rapport over anbefalinger for anvendelse af hurtigtests.
”Vi anbefaler, at visse grupper testes regelmæssigt i en begrænset periode, for eksempel unge mellem 15-25 år, hvor der ses mere smitte. Det kan også være relevant for udvalgte erhverv, hvor man som medarbejder er nødt til at møde fysisk op, og hvor vi tidligere har set flere udbrud af ny coronavirus, eksempelvis på slagterier. Derudover kan hurtigtest på sigt anvendes til personale på plejecentre og andre institutioner med personer i øget risiko ved COVID-19,” uddyber Helene Probst.
Hurtigtest kan altså være særligt relevante at bruge blandt 15-25 årige på uddannelsesinstitutioner. Især når uddannelsesinstitutionerne åbner igen, hvor man vil kunne teste de studerende to gange om ugen i en begrænset periode. På sigt kan det være med til at holde uddannelsesinstitutioner åbne, selvom der ses smitte med ny coronavirus i samfundet.
Hvornår starter det?
Danske Regioner har indgået kontrakt med en række private firmaer, som tilbyder hurtigtest. Man har således siden den 12. december 2020 kunne få foretaget en hurtigtest. I den kommende tid vil Sundhedsstyrelsens anbefalinger blive gradvist implementeret. I første omgang anbefales det, at unge mellem 15-25 år gør brug af tilbuddet om hurtigtest, og så vil de øvrige grupper gradvist blive tilbudt hurtigtest.
Der er fortsat brug for mere viden om hurtigtest, både om hvor præcise de er, og hvilken effekt de har på forebyggelse af smitte og på den overordnede epidemikontrol. Derfor vil anbefalingerne løbende blive vurderet og justeret efterhånden, som vi får mere viden om hurtigtest.