Opdaterede retningslinjer har fokus på at sikre god behandling til dem, der bliver syge med COVID-19
Sundhedsstyrelsen har opdateret retningslinjerne for, hvordan coronavirus/ COVID-19 skal håndteres i sundhedsvæsenet. Baggrunden er, at vi går fra en inddæmningsstrategi til afbødningsstrategi.
Retningslinjen er ændret på en række punkter, fordi der nu er fokus på en såkaldt afbødningsstrategi i stedet for en inddæmningsstrategi.
”Den nye strategi indebærer, at vi skifter fra at have fokus på alle dem, der har været i risikoområder, og hvor mange har lettere grad af sygdom, til at have stort fokus på dem, der bliver så syge af coronavirus, at de har brug for et sundhedsvæsen. Det betyder, at de patienter, der har lette symptomer, skal blive derhjemme, mens de patienter, der har det skidt, skal ringe til deres praktiserende læge. Den praktiserende læge vil så vurdere deres sygdomsgrad og behov.”; siger centerchef Helene Bilsted Probst
Vi skal samtidig fortsætte med at have fokus på de forebyggende tiltag for at undgå smitte i samfundet. Det skal hjælpe med at undgå en høj belastning af sundhedssystemet og samfundet som helhed, så alle kan få den hjælp, de har brug for.
COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske millionby Wuhan i Kina december 2019 på baggrund af en ophobning af tilfælde af svær lungebetændelse. Da det er et nyt virus, er verdensbefolkningen modtagelig for smitte, og der har været en hurtig global spredning. Der er særligt set en kraftig stigning i antallet af tilfælde i flere lande i Europa herunder Italien, Tyskland, Frankrig og Spanien siden slutningen af februar.
Retningslinjen tager højde for, at sygdomsforløbet er forskelligt hos patienterne, der er smittet med coronavirus/COVID-19. Disse er derfor opdelt i følgende:
- Patienter med et mildt forløb, som forekommer hos størstedelen af de smittede. I dette forløb vil der sjældent være behov behandling fra sundhedsvæsenet.
- Moderat alvorligt forløb (hovedsageligt ældre og kronisk syge): Der er behov for indlæggelse på et hospital, men patienten klarer sig igennem infektionen uden behov for indlæggelse på intensivt afsnit.
- Alvorligt forløb (hovedsageligt ældre og kronisk syge): For sådanne patienter vil behovet for supplerende iltbehandling øges, og mange vil opleve, at de udtrættes og derfor får behov for indlæggelse på intensivt afsnit til respiratorbehandling. Dette er naturligvis en alvorlig tilstand, men erfaringerne fra Kina viser, at størstedelen klarer sig igennem forløbet og overlever.
Retningslinjen er baseret på den information, der er på nuværende tidspunkt og vil blive opdateret, hvis der er behov for det.