xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Læringscaféer som metode til lokal kvalitetsudvikling og forankring i Vordingborg

I Vordingborg Kommune har en stor del af vores projekt omhandlet implementeringen af en ny organisering, der skal gøre Pleje og Omsorg mere innovationsparat. I arbejdet med de nyetablerede lokale kvalitetsteams bruges læringscaféer som metode.

Af projektleder Rie Lykke Danielsen, Vordingborg Kommune.

Hvad er en læringscafé?

De lokale kvalitetsteams er tværfagligt sammensatte grupper, der skal arbejde med lokal kvalitetsudvikling og forankring i vores 7 distrikter. De arbejder inden for rammer fastsat af Den Centrale Kvalitetstaskforce. Læs mere om de lokale kvalitetsteams her

Kvalitetsmodel der illustrerer den nye organisering i Vordingborg Kommune

Dette gør de overvejende gennem såkaldte ”læringscaféer”, der afholdes løbende efter en afstemt køreplan.

Læringscaféerne kan overordnet beskrives som:

  • En serie af 1-times møder faciliteret af kvalitetsteamet
  • Orienterede omkring en eller flere på forhånd udpegede lokale udfordringer inden for det fælles tema (pt. dokumentationen)
  • Et workshoplignende format, der veksler mellem at give information og facilitere inddragelse.
  • En struktureret og bred, tværfaglig og tværhierarkisk indsats
  • Medarbejderdrevet udvikling og forankring

Medlemmer af kvalitetsteamsene er på et længere kompetenceudviklingsforløb trænet i facilitering og brug af Forbedringsmodellens værktøjskasse, hvilket både strukturerer og styrker afviklingen af læringscaféerne.

Hvorfor har vi valgt læringscaféen som metode?

Kvalitetsteamsene mødes jævnligt med henblik på såvel planlægning som analyse- og strategiarbejde. Derudover er læringscaféerne faktisk det primære omdrejningspunkt for deres arbejde.

Vi har valgt, at læringscaféerne skal stå som en så central metode af to primære årsager:

  1. Vi bygger ovenpå, hvor vi kan: Vi har i Pleje og Omsorg tidligere arbejdet i læringscaféer, og det var vigtigt for os, at alt ikke skulle være nyt på en gang, men at noget også var en videreførelse.
  2. Medarbejderne pegede selv på metoden: Allerede tidligt i processen spurgte vi medarbejderne, hvordan de ville foretrække at arbejde, og der var ingen tvivl om, at erfaringerne med læringscaféen var gode. Det er i projektets ånd, at medarbejdernes selv er med til at brolægge vejen, og det skaber samtidig både motivation, tryghed og ejerskab.

Retrospektivt har vi desuden erfaret, at læringscaféen er en fin konkret manifestation af den rolle, som kvalitetsteamsene generelt skal indtage som facilitatorer for lokal udvikling og forankring. I læringscaféen bliver den forandrede rolle tydelig for både dem selv og deres kollegaer, og det er samtidig en god scene at øve sig på.

Hvilke positive resultater har vi foreløbig set fra arbejdet i læringscaféerne?

Vi øver os endnu på den nye værktøjskasse, og som i en hver anden forandringsproces er der selvfølgelig også bølgedale, hvor man taber energien, og mentale bjerge, der skal bestiges, når man skal træde ind i nye roller. Ikke desto mindre ser vi allerede minimum to betydelige succeser fra arbejdet med læringscaféerne:

  1. Det abstrakte konkretiseres: Når man arbejder med store organisatoriske bevægelser, kulturforandringer og strategiudvikling, kan det for den enkelte medarbejder være svært at se sin rolle og sit individuelle bidrag klart. Læringscaféerne er en utrolig god måde at oversætte fra det abstrakte niveau til det konkrete. I vores tilfælde er der som nævnt udpeget et antal lokale udfordringer ud fra det fælles tema (dokumentationen). Disse optræder i den lokale køreplan, hvor der også fremgår konkrete datoer for planlægning og afvikling, konkrete roller i teamet samt konkrete målgrupper, som skal inddrages. Det er meget lavpraktisk – og det er godt!
  2. Det opleves som både attraktivt og meningsfuldt at være deltager: Tilkendegivelserne fra deltagerne på læringscaféerne er foreløbig rigtig gode. De er positivt overraskede over at blive involveret i udviklingen af de løsninger, som de selv ultimativt skal være med til at bære igennem, og selvom også de skal vænne sig til nye roller, så oplever de det som meningsfuldt. Enkelte medarbejdere har sågar henvendt sig og spurgt, hvornår det var deres tur til at deltage. Sådanne udsagn varmer en projektleders hjerte og giver håb for kvalitetsudviklingen og forankringen på den lange bane.

 

”Der er aldrig nogen, der har bedt mig om at komme med idéer før, men det giver jo mening at spørge dem, der faktisk møder borgerne hver dag”

SOSU-Hjælper, deltager på læringscafé

Opdateret 06 APR 2022