xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

I Syddjurs Kommune er coaches en vigtig del af de faste tværfaglige og selvstyrende borgerteams

Flere danske kommuner lader sig i øjeblikket inspirere af Buurtzorg og deres selvledende teams. Coachrollen er i Buurtzorg central i denne selvledende organisering – og her har vi i Syddjurs Kommune også ladet os inspirere. Men hvad er coachens rolle i en dansk kontekst?

Nedenfor kan du læse om den uundværlige rolle, som coachen har i Syddjurs. Du kan også læse om kompetenceudvikling af coach, hvad der er vigtigt at overveje og endelig svarer vores to aktive coaches på fire spørgsmål om coachrollen.

Coachens 3 hovedopgaver

I Syddjurs Kommune understøtter coachen vores borgerteams på særligt tre områder:

nummer et

Beslutningsstøtte

Coachen hjælper borgerteamet til selv at træffe beslutninger ved at understøtte processer i teamet. Derfor er coachen bl.a. godt inde i Solution Driven Method of Interaction (SDMI), der er et kommunikationsredskab, der understøtter beslutningsprocesser i borgerteamet, som vi anvender i afprøvningerne. Coachen har ikke ledelsesansvar og skal ikke løse teamets problemer, men skal facilitere, at teamet finder deres egne løsninger.

nummer to

Læring og udvikling

Coachen går mere op i processen end i resultatet. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at coachen understøtter brug af PDSA (Plan-Do-Study-Act) som metode og tankegang i borgerteamet, og dermed bidrager til at skabe en læringskultur, hvor læring og udvikling undervejs i processen er i fokus frem for det endelige mål. Hertil knytter sig også at understøtte en læringskultur med høj psykologisk tryghed, hvor alle i teamet kan dele deres idéer, spørgsmål, bekymringer og fejl i det daglige samarbejde om kerneopgaven – og samtidig have en forventning om, at det vil blive modtaget med nysgerrighed og anerkendelse. Desuden kan coachen supervisere teamet ved borgerforløb, der er gået i hårdknude ved brug af værdighedsmodellen, der har sit afsæt i den personcentrerede omsorgsfilosofi, og derigennem skabe nye handlemuligheder ved bl.a. at aktivere tavs viden og samtidig lindre afmagtsfølelsen. Coachen er desuden borgerteamenes bestøver, der spreder viden og ideer mellem de forskellige borgerteams.
nummer tre

Trivsel

Coachen har et medansvar for at skabe trivsel i borgerteamet. Det sker både ved at mediere i konflikter og ved at proaktivt at understøtte et godt psykisk arbejdsmiljø. Coachen har en finger på pulsen med trivslen i teamet: I denne funktion skal coachen kunne gå i ”helikopter”, være upartisk og stille åbne spørgsmål. Coachen skal også have fokus på gruppedynamikker og bruge sin intuition i forhold til, hvad der rører sig i teamet.

Kompetenceudvikling af coaches

Vi har på nuværende tidspunkt to aktive coaches, der har understøttet opstarten og afprøvningen af vores tre første borgerteams. Som led i at udrulle borgerteams til resten af kommunen har vi tilrettelagt et kompetenceudviklingsforløb for både eksisterende og kommende coaches i samarbejde med Buurtzorg, en erhvervspsykolog fra HR7 og Type2Dialog, der har til formål at understøtte coachens 3 hovedopgaver med en række konkrete redskaber. Kompetenceudviklingsforløbet er første skridt på vejen til at etablere et internt coach-korps, der kan dække borgerteams i hele kommunen og samtidig sikre faglig og trivselsmæssig sparring coachene imellem.

Eksempler på emner i kompetenceudviklingsforløbet er: Indføring i SDMI, konflikthåndtering, feedback, egen rolle, forandringsprocesser, værdighedsmodellen og personcentreret omsorg.

Opmærksomhedspunkter ved coachrollen

Vores coachrolle er stadig under udvikling og afprøvningerne har givet os gode erfaringer ift., hvad man særligt skal være opmærksom på, når man introducerer en sådan ny rolle: Hvad er snitfladen mellem coach og leder? Hvad er snitfladen mellem coach, TR og AMiR? Hvordan kan man arbejde med rammesætning af møder og en pragmatisk tilgang til egen rolle som coach på en måde, der muliggør, at coachen kan have én rolle under opstarten af et nyt borgerteam og en anden, mere tilbagetrukket rolle, på sigt? Hvor meget tid skal coaches bruge som coach vs. fagperson i eget team?

I Syddjurs anser vi det som centralt, at man både er coach og fagperson (sygeplejerske eller terapeut) – men aldrig begge dele i det samme team. Dog er vores to aktive coaches foreløbigt frikøbt til at understøtte opstarten af både borgerteams og coach-funktionen. Derudover har vi i Syddjurs fundet coaches blandt allerede ansatte sygeplejersker og terapeuter. Dermed har man – udover sin faglighed – også kendskab til organisationen og mange af de eksisterende arbejdsgange og ressourcepersoner. Omvendt kan det være sværere at skifte rolle – og for kolleger at acceptere coachens nye rolle.

4 spørgsmål til vores coaches

Hvad ville du gerne have vidst, inden du blev coach?

Karen: Jeg ville gerne have vidst, hvordan vores borgerteams fungerer om et par år. Jeg synes, det er hårdt at se mine kollegaer kæmpe sådan for at finde deres ben midt i en meget stor omstillingsproces. Og jeg blev så glad, da de første positive tilbagemeldinger for alvor begyndte at tikke ind i november. Men rejsen er lang, og det ville være fedt at have beviser på, at det vi gør, faktisk virker på sigt.

Mette: Hvor alsidigt arbejdet som coach er. Jeg ville gerne have vidst mere specifikt, hvad rollen indebar, at det ikke (specielt i opstartsfasen) ”bare” handler om at coache, som vi kender det fra den danske forståelse af ordet, men at det handler om at være både igangsætter/facilitator, talerør mellem teams, projekt og ledelse, praktiker/husalf, trivsels- og beslutningsstøtte, koordinator, underviser og sikkert meget mere… :-)

Hvad er de største udfordringer ved at være coach?

Karen: Det er en ny rolle, som alle skal vænne sig til. I et nyopstartet team vil de fleste teammedlemmer nok synes, at det ville være lettere, hvis jeg ville være leder og ’fikse problemerne’ for dem eller tage en uniform på og hjælpe dem med at få arbejdet klaret.

Mette: At holde fokus på processen og ikke målet – og acceptere, at vi ikke kan løse alle problemer. Det med at ændre sin tankegang fra problemløser til procesvejleder, hvor det er okay, at vi ikke ser resultatet efter første møde/samtale, men fortsat tror på, at vi har gjort gavn/noget positivt i processen mod målet. Og samtidig at finde de rigtige værktøjer i de rigtige situationer, og føle sig tryg ved, at man gjorde rigtigt i at spørge ind til noget, når man nogle gange får en storm af frustrationer tilbage.

Fra venstre: Mette Alsted Christensen og Karen Mundbjerg Nielsen.

 

Hvorfor giver det mening – og hvad er godt ved at have coaches i selvstyrende teams?

Karen: Der er brug for støtte til et selvstyrende team. I starten skal de understøttes i, hvordan de kan blive selvstyrende, fx gennem mødestruktur, roller, spilleregler for beslutninger og meget mere. På sigt forventes de at få brug for en anden form for støtte, fx i svære borgerforløb og interne konflikter. Jeg tror, at vores styrke ligger i en kombination af vores tætte praksiskendskab – vi er selv udekørende sygeplejersker –, at vi brænder for at skabe denne kulturforandring, og at vi har fået nyttige redskaber til at coache teamet, når de har brug for hjælp til at komme et skridt videre.

Mette: Det giver mening, fordi der med coachen er en person, som har overblikket ude fra (ledelsen og projektteamet) og ind i teamet og omvendt inde fra borgerteamet og ud. Coachen opfanger hurtigt, hvad der rør sig i de forskellige teams, fordi vi er indenom i dagligdagen og kan på den måde reagere på det, som skal reageres på nu og her. Derudover er det vigtigt for processen mod at blive selvstyrende, at der er én til at imødekomme alle frustrationer, udfordringer, spørgsmål og ideer til den videre udvikling i teamet. Coachen kan nok ses som den der lidt mere nærværende og hjælpende hånd i processen mod selvstyring, som er en ny tankegang for alle i kommunen. Som coach giver det et helt særlig ”kick”, når teamet får ting til at ske, som har været svære, og du som coach har været en del af at facilitere vejen derhen. Derudover er det godt, fordi det er så udfordrende og udviklende både fagligt og personligt – og så giver det frihed under ansvar.

Hvis du skulle give et godt råd til andre kommende coaches, hvad ville det så være?

Karen: Man skal brænde for forandringen. Man skal være forberedt på jævnligt at komme ud, hvor man ikke helt kan bunde – og der er det vigtigt at have nogen i ryggen. Vi har haft glæde af en helt fantastisk projektledelse, som har troet på os og været meget lydhøre. Det er en meget anderledes arbejdsform end den vagt- og køreplan, man måske er vant til, og det bliver til tider svært at lægge arbejdet fra sig. Det koster energi at være i så store forandringer – for såvel team som coach, men der er intet job, jeg hellere ville have. Jeg tror så meget på, at retningen er rigtig, og det er fedt at være med i udviklingen og vokse undervejs.

Mette: Gør dig det klart, at du ikke er teamets problemløser, men at du er der for at hjælpe til udvikling i teamet og give støtte til at teamet selv træffer beslutninger som selvstyrende team. Du kan ikke fikse alt, men du kan bidrage til, at teamet sammen kan finde nye veje og muligheder. Brug dine coach-kolleger når det bliver svært, eller hvis du oplever tvivl ift. om en handling var rigtig i en given situation. REFLEKSION er nøgleordet både som aktiv coach og som coach-kollega.

Opdateret 06 APR 2022