Syddjurs tester selvstyrende teams i stor stil 

Projektleder Rikke Høgh Jensen fortæller, hvordan de konkret er gået til værks i den første del af projektet.

Afprøvningen er i fuld gang

I Syddjurs Kommune har vi igangsat afprøvninger af tre selvstyrende og tværfaglige borgerteams i efteråret 2021. 

Der er flere centrale elementer, som vores borgerteams skal afprøve. Vigtigt for dem alle er, at alt er afprøvning og derfor vil blive tilpasset og justeret ud fra, hvad det enkelte borgerteam synes, er det rigtige for dem. Der er altså en stor frihedsgrad, men også masser af hjælp og ideer at hente hos vores dygtige medarbejdere. Nogle af de elementer, som skal afprøves, er:

• En ny måde at planlægge på, hvor kontinuitet og medbestemmelse for borgeren er i fokus, og hvor medarbejderne i tæt samarbejde med de planlæggere, der er knyttet til borgerteamet, udarbejder ruteplanen. 

• At arbejde med opgaveoverdragelse af sundhedslovsydelser som en del af målet om, at så få medarbejdere som muligt kommer i den enkelte borgers hjem.
• At afprøve arbejdsgange for at træffe beslutninger i borgerteamet eksempelvis i forbindelse med mødeformer, mødebehov og mødestruktur samt roller i teamet (hvem gør hvad og hvornår). Hertil understøttes teamene af deres tilknyttede coach.
• Sygeplejerskerne i teamet skal være mere selvvisiterende. Her afprøver vi et fælles ”back-office”, der skal understøtte teamet bedst muligt med en lang række praktiske og administrative opgaver sammen med afprøvning af en ny afregningsmodel, der gør det muligt for borgerteamet selv at justere tiden på ydelser. 

I den første del af projektet har en af de største arbejdsopgaver ligget i at tilpasse Buurtzorg-modellen til en dansk kontekst, og det arbejder vi stadig på. 

Den store udfordring: sammensætning af et borgerteam

I opstarten af et borgerteam har den primære udfordring været at få vagtplanerne til at hænge sammen. Det kræver god planlægning, når alle overenskomster skal overholdes, så et godt råd er at påbegynde arbejdet med rekruttering og tilpasning af vagtplaner i god tid (minimum fire uger før opstart).  Der er en variation i antallet af tilknyttede medarbejdere i vores tre borgerteams, som har mellem 16-24 personer tilknyttet. Samtidig har vi også varieret organiseringen af de tre borgerteams, så vi gennem vores pilotafprøvninger har mulighed for at justere og tilpasse omlægningen til selvstyrende borgerteams gennem en PDSA-tilgang til afprøvningen. 

I det ene borgerteam er der en leder fra sygeplejen, og det andet borgerteam har en leder fra hjemmeplejen. I det tredje borgerteam afprøver vi fuldstændig selvstyring, da teamet ikke har en leder tæt på. Teamet har ingen distriktsleder, men dog stadig et ledelsesophæng til områdeleder. Alle tre teams er placeret uden for den eksisterende organisation og har derudover en coach tilknyttet. Vi har foreløbigt to coaches. Hver coach er tilknyttet et team og samtidig indgår coachen som sygeplejerske i et andet team, end det, de er coach for. Coachens rolle er at sikre, at teamet trives og derudover medvirke til, at teamet er selvstyrende og får truffet beslutninger i fællesskab. 

Vi er konkret kommet frem til, at borgerteams skal indeholde ca. 20 årsværk fordelt på:

• 11 social- og sundhedshjælpere
• 2 social- og sundhedsassistenter
• 4 sygeplejersker
• 1 planlægger (ikke fast i teamet, men i ”back-office”)
• 1 terapeut (ikke fuld tid i borgerteamet)
• 1 visitator (ikke fuld tid i borgerteamet)

Dette er baseret på en foranalyse, hvor vi har forsøgt at tilpasse Buurtzorg-modellen til en dansk sammenhæng. I Buurtzorg består et borgerteam af 8-12 sygeplejersker. Vores foranalyse har afdækket, at det i en dansk sammenhæng vil blive vanskeligt at sikre drift, kvalitet og de rette kompetencer med 8-12 medarbejdere. Det skyldes den opgavesammensætning, som vi har i Danmark, hvor vi både skal levere ydelser efter sundhedslov og servicelov, og hvor vi også har mange ydelser, der skal dækkes i ydertimerne. Derudover bliver teams af 8-12 medarbejdere for sårbart særligt indenfor sygeplejens kompetenceområde – her tænkes bl.a. på trivsel, da vi skal sikre, at sygeplejerskerne også har kollegaer til sparring. Yderligere er der også arbejdstidsaftaler, der er forskellige fra Holland. 

Vi oplever stadig udfordringer i forhold til at sikre dækning af ydertimerne og påtænker derfor, at medarbejdere i aften- og weekendvagterne skal samles i klynger på tværs af borgerteams. Konkret handler det om, at hvis der er to medarbejdere, som skal dække aften, og den ene bliver syg, er det vanskeligt at dække ruten ind. Her tænkes igen også på trivsel og behovet for sparring. Organiseringen i klynger forventes derfor at gøre arbejdet mindre sårbart. Der arbejdes løbende videre på denne model. Der er altså stadig meget viden at indhente fra vores projekt, og vi glæder os til at blive klogere på arbejdet med de tværfaglige borgerteams. Indtil videre har det været det hele værd.

Medarbejdernes oplevelse

Medarbejderne er glade for det tætte tværfaglige samarbejde i borgerteamene, og oplever allerede, at de kommer mere ved de samme borgere. Desuden påtager medarbejderne sig et stort ansvar i de mange beslutningsprocesser omkring teamet og borgerne, som de nu i højere grad er en del af. De har bl.a. besluttet, at teamet skal møde ind til et fælles morgenmøde i teamet hver dag kl. 7-7.15, hvor dagens planlægning gennemgås med et særligt fokus på at skabe gennemgående kontinuitet for borgeren på tværs af fagligheder. Her tjekker hver medarbejder, om de borgere, som de er fast kontaktperson for også er dem, de har på deres plan – og hvis ikke, forsøges der på bedste vis at bytte rundt. Det er også her ruter deles ud, hvis der er sygemeldinger i teamet.