Historien bag organdonation

Konstatering af døden

Organer bliver aldrig fjernet, før en patients død er blevet bekræftet ud fra fastlagte kriterier. Det er et lovkrav i Sundhedsloven, at man skal være konstateret død, for at organdonation kan finde sted.

Ifølge loven kan man erklære en patient død efter ét af disse to kriterier:

• Ophør af al hjernefunktion (hjernedødskriteriet): Det betyder, at der ikke længere kommer blod og ilt op til hjernen. Når hjernen er uden blod og ilt, så dør man og kan ikke bringes til live igen.
• Uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (det cirkulatoriske dødskriterieum): Det betyder, at man holder op med at trække vejret og hjertet stopper.

Frem til 1990 blev der i Danmark kun transplanteret nyrer, bugspytkirtel og hornhinder fra afdøde donorer, da øvrige organer, som for eksempel hjertet, ikke kunne sikres tilstrækkelig tilførsel af ilt.

Med indførelsen af hjernedødskriteriet i 1990 blev det muligt at transplantere flere organer, herunder også hjerte, lunge og lever. Det skyldtes, at cirkulation og dermed ilttilførslen til donororganer kunne opretholdes hos den afdøde gennem behandling med respirator og kredsløbsunderstøttende medicin, frem til udtagelse af organerne.

I marts 2023 kom der nye anbefalinger for organdonation. De beskriver, hvordan man nu også kan donere større indre organer, når døden er konstateret ved, at vejrtrækningen ophører, og hjertet holder op med at slå. Det kaldes donation efter cirkulatorisk død (DCD). Det skyldes, at det er blevet teknisk muligt at bruge organer fra personer, som er konstateret døde ud fra det cirkulatoriske dødskriterium, til transplantation med gode resultater.

Samtykkemodel

Fra 1. juni 2025 ændres samtykkemodellen til en blød model af aktivt fravalg for alle over 18 år. Med ændringen vil alle personer over 18 år stå i Organdonorregisteret. Hvis du ikke allerede har registreret dit valg i registeret, vil du stå med status ’fuld tilladelse – ikke bekræftet’. Hvis du ønsker at være organdonor, kan du nu nøjes med at bekræfte registreringen. Du kan også vælge en af de andre muligheder i registeret, hvor du kan give begrænset tilladelse til at donere udvalgte organer, vælge ’ved ikke’ eller vælge nej til organdonation. Du kan også vælge, om dit valg afhænger af dine pårørendes accept. Der vil kun blive udtaget organer, hvis der er samtykke. Dine pårørende vil blive spurgt, hvis du ikke selv har taget stilling.

Organdonation i Danmark

Danmark deltager i et internationalt samarbejde om organdonation med de andre nordiske lande gennem Scandiatransplant. Samarbejdet indebærer, at organer fra en dansk donor kan sendes til et af de andre nordiske lande, og omvendt, hvis en patient har et særligt akut behov, eller hvis der er organer, som ikke har en umiddelbar modtager i et land, men kan få det i et andet.

Sundhedsstyrelsen er den ansvarlige myndighed for organdonation og varetager oplysningsindsatser på området.

Sammen med sundhedspersoner og organisationer på området arbejder Sundhedsstyrelsen for at sikre en fortsat positiv holdning til organdonation og transplantation hos befolkningen gennem information og andre tiltag. Vi arbejder også for, at der i sundhedsvæsenet fortsat er opmærksomhed på muligheden for organdonation og transplantation.

Som ansvarlig myndighed på området følger Sundhedsstyrelsen desuden udviklingen på området og rådgiver Indenrigs- og Sundhedsministeriet om organdonation.