Spørgsmål, myter og misforståelser om organdonation
Der er mange myter og fordomme om organdonation.
Spørgsmål, myter og misforståelser
Der er ingen øvre grænse. Den ældste organdonor i Danmark var 92 år.
For at organdonation er en mulighed, skal man:
- dø af en stor skade i hjernen
- være i respirator
- være indlagt på en intensivafdeling
Derudover skal der være samtykke til organdonation, og organerne skal være egnede til transplantation. Der skal også være et match mellem organet og en modtager, som står på venteliste.
Alder, sygdomme og/eller livsstil er ikke nødvendigvis en hindring for at blive organdonor. Skulle situationen opstå, vil lægerne undersøge, om organerne kan bruges til transplantation, og om der er match på ventelisterne.
Den engelske sundhedsstyrelse har undersøgt verdensreligionernes holdning til organdonation og transplantation, og undersøgelsen viser, at langt de fleste religioner støtter principperne bag både donation og transplantation af organer. Kun den japanske tro "Shinto" er imod organdonation.
Hvis du har registreret din holdning i Organdonorregistret, og du senere ændrer din holdning, kan du til enhver tid gå ind i registret og registrere om (via sundhed.dk). Det vil altid være den sidste registrering, som er gældende.
46 procent af danskerne har ikke taget stilling til organdonation
Tvivlen handler i høj grad om følelser. Nogle synes det er ubehageligt at tænke på egen død. Andre er bange for at miste kontrol over kroppen, hvis de tager stilling til organdonation.