Sådan foregår en abort
Der findes to metoder til at få en abort: medicinsk abort og kirurgisk abort.
Den medicinske abort foregår ved, at du får noget medicin, som sætter aborten i gang.
Den kirurgiske abort foregår ved, at du bliver bedøvet, og derefter får suget livmoderens indhold ud.
Hvilken type abort der giver mening for dig kan afhænge af hvor langt du er i graviditeten. På langt de fleste sygehuse vil man tilbyde medicinsk abort før uge 9 og kirurgisk abort efter uge 9.
Sene aborter – dvs. efter uge 12 (12+0) – foregår som medicinsk abort.
Du kan læse mere om de to typer af abort i Sådan kommer du igennem – om medicinsk og kirurgisk abort.
Opdateret 15 FEB 2023