Medicinsk teknologivurdering af erlotinib (Tarceva) til palliativ behandling af ikke-småcellet lungecancer
24 NOV 2005
Lungekræft opstår som resultat af forandringer i slimhindeceller i lungerne. Forandringerne skyldes især, at cellerne er blevet udsat for kræftfremkaldende stoffer hovedsageligt ved rygning. I dag konstateres cirka 3.500 nye tilfælde af lungekræft om året, og sygdommen udgør i Danmark 5,5% af alle dødsårsager. 70% af patienterne har ikke-småcellet lungekræft. Det er den næsthyppigste kræftform hos mænd, og sygdommen er i kraftig stigning hos kvinder.