Langvarige symptomer/senfølger ved covid-19
Størstedelen af de personer, som har haft covid-19, bliver raske igen uden behandling og kan vende tilbage til en normal hverdag, selvom det kan tage noget tid. En del kan dog opleve langvarige symptomer/senfølger ved covid-19.
Om langvarige senfølger ved covid-19
1. Hvad er senfølger ved covid-19?
WHO definerer senfølger (post-covid-19) som mindst ét symptom, der bliver ved over to måneder efter en infektion med ny coronavirus, og som ikke kan forklares med andre diagnoser. Der kan være tale om symptomer fra sygdomsfasen, som fortsætter, eller om nye symptomer, der opstår.
Det kan være svært at skelne mellem, hvornår der er tale om længerevarende symptomer, og hvornår der er tale om symptomer, der er så langvarige, at det anses for egentlige senfølger ved covid-19.
Inspireret af en guideline fra NICE (National Institute for Health and Care Excellence), fra december 2020, betragter Sundhedsstyrelsen symptomer, som har varet i 4 uger eller længere tid efter sygdommen startede, som et længevarende covid-19 sygdomsforløb. Hvis disse langvarige symptomer varer i 12 uger eller mere, anses de som senfølger.
Uanset om der er tale om et sygdomsforløb med langvarige symptomer eller senfølger, så medfører det ikke i sig selv behov for en sundhedsfaglig indsats. Der kan være tale om lettere symptomer, også over flere måneder, der langsomt aftager og til sidst forsvinder af sig selv. Omvendt kan der være behov for en sundhedsfaglig indsats fx ved egen læge eller på sygehus inden for 12 uger. Det vil altid bero på en vurdering af kompleksitet og alvorlighed af symptomerne.
2. Hvad er de mest hyppige langvarige symptomer/senfølger?
Covid-19 kan medføre en række forskellige langvarige symptomer, som varierer i sværhedsgrad fra person til person, og som kan påvirke den enkelte persons funktionsniveau på forskellig vis.
Der er blevet rapporteret forskellige langvarige symptomer (som varer i over 4 uger efter sygdomsstart). De mest hyppige er:
- Åndenød og hoste
- Brystsmerter, trykken for brystet og hjertebanken
- Træthed, feber og smerter
- Kognitive problemer som koncentrations- og hukommelsesbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, perifer neuropati (nedsat/ændret følesans), svimmelhed og delir (forvirringstilstand som oftere ses hos ældre), bevægelsesforstyrrelser, synsforstyrrelser
- Mavesmerter, kvalme og opkast, diarre, vægttab og nedsat appetit
- Led- og muskelsmerter
- Symptomer på depression og angst
- Tab af smags-/lugtesans, tinnitus, ørepine, ondt i halsen, svimmelhed
- Hududslæt, hårtab
- Symptomer på depression, symptomer på angst, symptomer på PTSD.
Det skal bemærkes, at der stadig er sparsom viden for størstedelen af de rapporterede symptomer.
3. Hvem får langvarige symptomer/senfølger?
Langvarige symptomer/senfølger i forbindelse med covid-19 kan ses hos personer i alle aldersgrupper. De kan også ses hos både personer, der har haft milde- og mere alvorlige sygdomsforløb med indlæggelse og evt. intensiv behandling.
Der er dog en højere risiko for langvarige symptomer eller senfølger blandt kvinder, personer der havde mange eller svære symptomer ved smitte med covid-19, og personer der lider af andre sygdomme, herunder blandt højt blodtryk eller astma, eller generelt dårligt fysisk eller mentalt helbred.
4. Hvor meget ved vi om langvarige symptomer/senfølger?
Da covid-19 stadig er en relativ ny sygdom, er der fortsat begrænset viden om langvarige symptomer og senfølger. Der kan være forskellige årsager til, at nogle personer oplever følger i forbindelse med covid-19. Nogle årsager er kendte, fx hvis man har været i respirator, mens andre årsager forsat er mere ukendte.
Langvarige symptomer eller senfølger er dog ikke et nyt fænomen, da der allerede er beskrevet tilsvarende langvarige følger efter andre coronavirus som SARS og MERS.
5. Kan jeg blive behandlet for langvarige symptomer/senfølger?
Uanset om der er tale om et sygdomsforløb med langvarige symptomer eller senfølger, så medfører det ikke i sig selv behov for en sundhedsfaglig indsats. Der kan være tale om lettere symptomer, også over flere måneder, der langsomt aftager og til sidst forsvinder. Omvendt kan der være behov for en sundhedsfaglig indsats, eks. ved egen læge eller på sygehus, før der er gået 12 uger. Det vil altid bero på en vurdering af kompleksitet og alvorlighed af symptomerne og påvirkningen af den enkeltes funktionsniveau, hvorvidt der bør sættes ind med sundhedsfaglige tiltag, og om det skal være på sygehuset i et specialiseret tværfagligt tilbud i almen praksis og/eller i kommunen.
6. Kan senfølger ved covid-19 blive kroniske?
7. Hvordan kan jeg vide, om mine symptomer skyldes langvarige symptomer/senfølger?
Det er en konkret, samlet lægefaglig vurdering, der afgør, om det er overvejende sandsynligt, at symptomerne kan være relateret til covid-19.
En antistoftest kan vise, om man har antistoffer mod ny coronavirus i blodet. En antistoftest kan således være et element i at foretage en konkret, samlet klinisk vurdering, der afgør, om det er overvejende sandsynligt, at symptomerne kan være relateret til covid-19.
Antistofferne svinder dog relativt hurtigt, og testen er forbundet med usikkerhed, hvorfor testen ikke er afgørende for vurderingen af, om symptomer er relateret til covid-19.
8. Hvor kan jeg henvende mig, hvis jeg tror, jeg har langvarige symptomer/senfølger?
Hvis du oplever symptomer i længere tid i forbindelse med, at du har været syg med en covid-19 og er bekymret, kan du tage kontakt til din egen læge for at få en indledende udredning.
Egen læge kan færdigbehandle de patienter, som oplever lette senfølger – både tidligere indlagte og tidligere ikke-indlagte patienter.
Ved komplekse og langvarige senfølger kan egen læge henvise til yderligere udredning på sygehuset.
Sundhedsstyrelsen har lavet anbefalinger til organisering og faglige indsatser ved senfølger efter covid-19:
Der er desuden foretaget en litteraturgennemgang på området:
Systematisk gennemgang af litteratur om senfølger efter covid-19