Nikotin kan give skader på hjernen og øge risikoen for angst og depression

Læs mere om nikotinprodukters skadelige effekter på børn og unge

Nikotin kan give skader på hjernen og øge risikoen for angst og depression

Nikotin er et giftstof, som kroppen optager via lunger, slimhinder og huden. Herfra føres det hurtigt med blodet til hjernen og ud til hele kroppen. Tidligere brugte man nikotin som sprøjtegift i landbruget.

Nikotin er særligt farligt for børn og unge, fordi nikotin kan skade den unge hjerne. Hjernen er først færdigudviklet, når man er 25-30 år gammel. Indtil da er hjernen meget følsom over for påvirkninger udefra, fx fra rusmidler.

Forskning peger på, at brugen af nikotin i ungdommen kan give permanente skader på hjernen, nedsætte koncentrationsevnen og øge risikoen for psykisk sygdom, som fx angst og depression.

Nikotin er desuden stærkt afhængighedsskabende, og det er svært at stoppe et forbrug, når man først er startet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man udelukkende bruger godkendt håndkøbsmedicin eller rygestopmedicin som en midlertidig hjælp i forbindelse med et rygestop.

Sådan påvirkes dit barn af nikotin

Nikotin kan opleves som om, at det har en opkvikkende effekt og løfter humøret, men det er samtidigt et af de mest afhængighedsskabende rusmidler.

Nikotin øger risikoen for at blive afhængig af både cigaretter og rusmidler i al almindelighed. Det ser ud til at have en såkaldt gateway-effekt, da studier viser, at jo tidligere tobaksrygning og nikotinindtag påbegyndes, des større er risikoen for senere misbrug og afhængighed af andre rusmidler.

En tidlig debut af nikotinprodukter kan have en skadelig effekt på den kognitive funktion bl.a. opmærksomhed og motivation.

Nikotinindtag i barndommen og ungdommen kan få betydning for udviklingen af selvkontrol, herunder evnen til at regulere følelser og impulsivitet.

Nikotin kan have en skadelig effekt på psykisk helbred og kan fremkalde symptomer på angst og depression.

Stress og nikotin kan påvirke hinanden negativt og være gensidigt forstærkende. Ved stresspåvirkning øges risikoen for at påbegynde et nikotinbrug, og omvendt øger nikotinbrug hos børn og unge risikoen for senere at udvikle en forhøjet stressfølsomhed.

Nikotinindtag i ungdommen kan medføre, at der udvikles en betændelseslignende tilstand i hjernen. Forskning indikerer, at netop inflammationen er involveret i de forstyrrelser af hjernens modning, der medfører øget risiko for depression, angst og afhængighed.

Brug af nikotin i graviditeten fører til øget risiko for reduceret vækst af fosteret, for tidlig fødsel og dødfødsel.

Nikotin kan have en skadelig virkning på hjerte og kar, og der ses også en større risiko for død ved eksisterende hjertesygdom/blodprop samt en sammenhæng mellem tidlig udsættelse for nikotin og senere hjertekarsygdom.

Nikotin kan have en skadende effekt på tandkødet, mundslimhinden og tænderne.

Læs mere om skadevirkningerne på Vidensråd for Forebyggelses hjemmeside

Læs mere om nikotinprodukter og udviklingen i unges forbrug her

Nikotinprodukter som snus, vape og nikotinposer er særlig farligt for børn og unge

Nikotin kan give skader på hjernen og øge risikoen for angst og depression

Sådan påvirkes dit barn af nikotin

Afhængighedsskabende:

Gateway-effekt:

Kognitive funktioner:

Selvkontrol:

Psykisk sygdom:

Stress:

Betændelse i hjernen:

Fosterskader:

Hjertekarsygdomme:

Skader i mundhulen: