Helbredsrisici ved PCB i indeklimaet
Sundhedsstyrelsen offentliggør en rapport om helbredsrisici ved PCB i indeklimaet i Danmark.
Sundhedsstyrelsen offentliggør en rapport om helbredsrisici ved PCB i indeklimaet i Danmark. Rapporten omtaler resultater af de mest relevante videnskabelige undersøgelser, inklusiv de nyeste resultater.
Litteraturgennemgangen har været en væsentlig del af baggrunden for Sundhedsstyrelsens aktuelle revision af anbefalingerne om aktionsværdier for indsatser mod PCB i indendørsluft i bygninger.
Notat om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om aktionsværdier
PCB i indendørsluft
PCB i indendørsluft i danske bygninger vurderes fortsat ikke at kunne give anledning til akutte sygdomme, men litteraturgennemgangen har vist, at der stadig er grund til at nedbringe høje niveauer af PCB i indendørsluft for at forebygge en række forskellige sundhedsskadelige virkninger på længere sigt. Det anbefales ud fra en sundhedsmæssig tilgang at have særligt fokus på steder med høj forurening af indeklimaet, stor anvendelse af bygningen til ophold og steder, hvor børn, unge og kvinder i den fødedygtige alder opholder sig.