Færre unge ryger hash

Lidt færre unge under 25 år bruger hash, mens brugen af andre illegale stoffer stiger lidt. Udbredelsen af de illegale stoffer er dog stadig begrænset, og sammenlignet med 2000 er det stadig færre unge, der har eksperimenteret med stoffer som amfetamin, kokain og ecstasy. Det fremgår af den nye Narkotikaårsrapport, som Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag.

Færre ryger hash

En mindre andel af de unge under 25 år, ryger hash. Det fremgår af en ny befolkningsundersøgelse om udbredelsen af de illegale stoffer i befolkningen, den såkaldte SUSY-undersøgelse.

Faldet ses i årene fra 2013-2017. I 2017 oplyser 20 procent af de unge under 25 år, at de har brugt hash inden for det seneste år. Det er en mindre andel end i 2013, hvor næsten hver fjerde unge under 25 oplyste, at han eller hun havde et aktuelt forbrug. Det betyder med andre ord, at udbredelsen af hash er tilbage på samme niveau som i årene 2000 til 2010. Til gengæld er der lidt flere af de helt unge under 25 år, der oplyser, at de har taget andre illegale stoffer end hash inden for det seneste år. I 2017 er tallet 6 procent, mens det i 2013 var 4 procent af de helt unge, der havde forsøgt sig med andre stoffer.

"Det er meget positivt, at andelen af unge, der ryger hash, falder, fordi vi i forvejen har en alt for stor udbredelse af både det eksperimenterende og regelmæssige brug af hash. Især hos unge ved vi, at blandt andet personlige, sociale og indlæringsmæssige faktorer påvirkes negativt af hashrygning, så målet er, at stadig færre unge ryger hash, siger Kari Grasaasen, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

Ser man på stofferne enkeltvist, er andelen med et aktuelt forbrug af amfetamin blandt de unge under 25 år faldet markant i perioden 2000 til 2017, mens det aktuelle brug af kokain stiger noget fra 2013 til 2017.

Hovedkonklusionen for alle illegale stoffer samlet set er, at der fra 2013 til 2017 er sket et lille fald i andelen, der har brugt hash inden for det seneste år, og en lille stigning i brugen af andre illegale stoffer end hash inden for det seneste år i aldersgruppen 16-44 år.  Men ser man på hele perioden 2000 frem til i dag, er udviklingen overordnet set nogenlunde stabil for både forbruget af hash og andre illegale stoffer.

Flere narkotikarelaterede dødsfald 

Sundhedsstyrelsens rapport viser også, at der fra 2015 til 2016 er sket en stigning i antallet af narkotikarelaterede dødsfald. I 2015 var der ifølge Rigspolitiet 245 dødsfald, i 2016 var tallet steget til 277. Til sammenligning var der i 2014 registreret 263 dødsfald, mens der i 2012 og i 2013 blev registreret 210 og 213 dødsfald. Det højeste antal registrerede narkotikarelaterede dødsfald var 285 i 2011. Analyser af dødsfaldene viser, at der hovedsagligt er tale om forgiftningsdødsfald.

"Det er ærgerligt, at der trods de mange gode initiativer, der er sat i værk for at forebygge disse dødsfald, ses stigninger. Vi er et af de lande i Europa, hvor man gør allermest for at reducere skader - fx i form af etablering af stofindtagelsesrum i de største byer, heroinbehandling til de allermest udsatte, udbredelse af adgang til modgift mod overdoser i form af naloxone, samt behandlingsgaranti og lægelig substitutionsbehandling til dem, der ønsker det. Men på trods af alle gode initiativer, er det farlige stoffer og stofblandinger, vi har med at gøre, og vi har desværre ikke set den positive udvikling, vi har håbet på", siger Kari Grasaasen.

Den negative udvikling ses i hele Europa. I EU's narkotikaårsrapport fra juni fremgår det, at det samlede antal dødsfald i medlemslandene er steget fra 7950 i 2014 til 8441 i 2015. 

Rapporter

Læs mere om resultaterne i rapporten Narkotikasituationen i Danmark 2017 og i rapporten Illegale stoffer i Danmark. Overvågning af nye psykoaktive stoffer i Danmark. Halvårsrapport 2017.