Ny vejledning skal sikre bedre forhold for transpersoner

Sundhedsstyrelsen udsender i dag en helt ny vejledning, som ændrer rammerne for sundhedsvæsenets hjælp til transpersoner. Vejledningen slår blandt andet fast, at man skal undgå unødigt lange og belastende udredningsforløb, og den lemper kravene for varetagelse af hormonbehandling hos voksne transpersoner.

Ved fødslen konstaterer man kønnet ved at se på de medfødte kønskarakteristika. Det vil sige, om barnet har en skede med kønslæber eller en penis med pung og testikler. Som man vokser op, vil de fleste føle, at deres kønsidentitet - den enkeltes indre følelse og oplevelse af sit køn – svarer til det køn, de fik tildelt ved fødslen. For nogle mennesker vil egen kønsidentitet være forskelligt fra det fødselstildelte køn. Den uoverensstemmelse opleves af nogle meget tidligt, for eksempel i den tidlige pubertet, mens andre erkender det som voksne. Uoverensstemmelse kan medføre så stort kønsligt ubehag, at man søger hjælp i sundhedsvæsenet for at få stoppet udviklingen af kønskarakteristika, for eksempel bremsning af pubertet eller ændring af kønskarakteristika med hormoner eller kønsskifteoperation. 

”Det helt nye i vores vejledning er, at vi ikke kræver bestemte diagnoser eller psykiatriske udredninger, for at man kan få behandling for sit kønslige ubehag. Transpersoner oplever ofte at blive stigmatiseret i samfundet, og desværre har de også oplevet stigmatisering i sundhedsvæsenet. Det skal vi have lavet om på. Den nye vejledning slår fast med syvtommersøm, at sundhedsvæsenet skal sikre høj kvalitet og lige adgang, med respekt og inddragelse. Samtidig lægger vi op til, at tilbuddene i højere grad skal være forankret i de somatiske lægespecialer, og ikke i psykiatrien”, siger direktør Søren Brostrøm.

I arbejdet med den nye vejledning har Sundhedsstyrelsen inddraget ny viden og internationale erfaringer, og styrelsen har haft en tæt dialog med både transpolitiske organisationer og fagfolk. I marts 2017 afholdt Sundhedsstyrelsen som led i arbejdet en stor konference med fokus på internationale erfaringer.

”Det har ikke været den letteste vejledning at lave, for det er et område, hvor udviklingen går enormt hurtigt, både i forhold til hvad man kan fagligt, og hvad brugerne forventer af sundhedsvæsenet. Samtidig har der også været stor politisk fokus på området. Men jeg vil gerne kvittere for den gode dialog, vi har haft med både fagfolk og interesseorganisationer, hvor vi sammen har flyttet os og fundet løsninger, for eksempel i forhold til de ord, vi bruger”, siger direktør Søren Brostrøm, der samtidig understreger, at der stadig kan være forskellige holdninger på nogle områder, eksempelvis i forhold til hvilke fagligheder der skal indgå i de tværfaglige teams, og hvad sundhedsvæsenet skal kunne tilbyde.

”Vi ser, at flere og flere søger sundhedsfaglig hjælp til kønsidentitetsforhold, både unge og voksne. Nu skal den nye vejledning ud at arbejde. Vi slækker på kravene til udredning og behandling. Samtidigt har vi godkendt, at Aalborg Universitetshospital er gået i gang med at etablere et tilbud, og vi gør det muligt for eksempelvis privatpraktiserende gynækologer at varetage hormonbehandling”, siger Søren Brostrøm, der samtidigt understreger, at Sundhedsstyrelsen vil følge området tæt bl.a. i forhold til ventetiderne på området, ved at gøre status på det første års erfaring med tilbud om stophormoner til unge under 18 år, og ved at gøre status på varetagelsen af kønsskifteoperationer i Danmark. 

Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold (2017)

Ny version: Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold (16. august 2018)

Se FAQ og find mere information på Sundhedsstyrelsens hjemmeside