xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Nye anbefalinger for iltbehandling til akut syge voksne

Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en national klinisk retningslinje for behandling med ilt til akut syge voksne patienter.

20 NOV 2019

Ilt er livsvigtig, og iltbehandling er livreddende. Det er dog også velkendt, at iltbehandlingen kan have potentielt livstruende bivirkninger. I klinisk praksis har den livreddende effekt overskygget de mulige bivirkninger og gjort, at iltbehandling er blevet brugt meget hyppigt.

Den nye retningslinje skelner mellem akut syge voksne patienter med normal iltmætning og dem med nedsat iltmætning og kommer med anbefalinger om, at ikke at behandle akut syge voksne patienter med normal iltmætning med ilt, mens akut syge patienter med nedsat iltmætning fortsat bør behandles med ilt. Iltbehandlingen bør altid justeres, så man undgår høje koncentrationer af ilt i blodet. 

 ”Retningslinjen er lavet, fordi vi har set, at andre lande er begyndt at anbefale, at man skal være mere tilbageholdende med at behandle akut syge med ilt end hidtil. Der er kommet ny viden på området, som indikerer, at behandling med ilt kan have alvorlige bivirkninger. Derfor har vi prioriteret at udarbejde nationale anbefalinger på området,” siger Simon Tarp, formand for arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen.

Medicinsk ilt er i dag et af de mest brugte lægemidler til akut syge patienter. Behandlingen bliver brugt både på hospitaler og i den præhospitale indsats, fx i ambulancer, og over halvdelen af de akut syge, voksne patienter får behandling med ilt for at forebygge eller behandle lav iltmætning i blodet. Den nye retningslinje vil øge sundhedspersonalets bevidsthed om, at behandling med ilt er en medicinsk behandling.  

Behandling med ilt kan redde liv, og hvis der er tvivl om patientens iltmætning, skal iltbehandlingen gives i den akutte fase. Herefter skal iltbehandlingen tilpasses. 

Retningslinjen bygger på en britisk retningslinje ”Oxygen therapy for acutely ill medical patients: a clinical practice guideline” og er tilpasset danske forhold i et samarbejde med en bredt nedsat faglig arbejdsgruppe.