xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Omsorgstræthed i ældreplejen – hvordan ser det ud i praksis?

En ny undersøgelse indkredser fænomenet omsorgstræthed i den danske ældrepleje og stiller skarpt på, hvordan medarbejdere og ledere oplever og håndterer omsorgstræthed i dagligdagen. Den giver også perspektiver på, hvilke forhold der medvirker til eller modvirker omsorgstræthed.

30 OKT 2023

”Man bliver træt af, at man ikke kan yde det, man gerne vil.” Sådan siger en af interviewpersonerne i Videnscenter for værdig ældreplejes nye store undersøgelse af omsorgstræthed, der som begreb har oplevet stor interesse på ældreområdet i de senere år.

Undersøgelsen, der er gennemført af VIVE, er én af de første af sin art i en dansk kontekst, og den indkredser, hvordan omsorgstræthed opleves og håndteres specifikt i ældreplejen i Danmark.

Tegn på omsorgstræthed

Undersøgelsen bygger bl.a. på interviews med 54 ledere og medarbejdere i ældreplejen. Mange af interviewpersonerne i undersøgelsen har kendskab til eller har selv oplevet de fysiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige tegn, der kan relateres til omsorgstræthed. De mest udbredte tegn på omsorgstræthed er udmattelse, humørændringer og distancering.

Undersøgelsen viser, at omsorgstræthed handler om relationer. Det opstår gennem relationer og har konsekvenser for relationer til andre. Samtidig er omsorgstræthed kendetegnet ved, at det udvikler sig gradvist og bygges op over tid.

”Vi ved, at det i høj grad er i omsorgsarbejdet, medarbejdere i ældreplejen finder deres motivation og arbejdsglæde. Men arbejdet med at drage omsorg for andre mennesker stiller også meget høje krav til medarbejderne, og for nogle kan det føre til en oplevelse af udmattelse. Hvis vi skal forebygge og håndtere omsorgstræthed i ældreplejen, er vi nødt til både at vide, hvordan det reelt tager sig ud i praksis, men også hvilke forhold der hæmmer eller medvirker til det. Denne analyse er et godt skridt på vejen mod en dybere forståelse af fænomenet,” siger Kari Rose Holm, programleder i Videnscenter for værdig ældrepleje.

Kan det forebygges?

Undersøgelsen viser, at omsorgstræthed kan håndteres og forebygges på mange niveauer – individuelt, mellem kollegaer, mellem leder og medarbejder, på den konkrete arbejdsplads, i organisationen mere generelt og på samfundsmæssigt og politisk niveau. Det er ifølge ledere og medarbejdere i interviewundersøgelsen især afgørende at have et støttende og anerkendende arbejdsmiljø. Samtidig er det vigtigt, at ledelsen faciliterer og skaber rum til kollegial sparring og støtte, og at der er en synlig og tilgængelig ledelse, som kender medarbejderne og kan opfange mistrivsel tidligt. Derudover bliver supervision, faglig opkvalificering og efteruddannelse fremhævet som tiltag, der kan forebygge omsorgstræthed,

Undersøgelsen bygger på et afgrænset litteraturstudie af dansk og international forsknings- og faglitteratur og en kvalitativ interviewundersøgelse blandt 9 ledere og 45 medarbejdere på fire kommunale plejehjem, i fire kommunale hjemmeplejegrupper og hos to private udbydere af hjemmepleje.

Hent analysen

Fire centrale dimensioner i omsorgstræthed

Relationer: Omsorgstræthed opstår gennem og har konsekvenser for forholdet til andre mennesker.

Tid og udvikling: Omsorgstræthed udvikler sig oftest gradvist og akkumuleres over tid.

Tegn: Omsorgstræthed kan vise sig både fysisk, følelsesmæssigt og kognitivt samt adfærdsmæssigt.

Risikofaktorer: Omsorgstræthed kan opstå på baggrund af mange og ofte flere risikofaktorer relateret til organisatoriske rammer og arbejdsvilkår, borgere og pårørende, tilgange til arbejdet og individuelle forhold samt kollegaer og arbejdsmiljø.