Langtidsbrug af opioider på recept er faldende
Antallet af patienter, der har fået opioider på recept, er faldet markant. Det viser en opgørelse foretaget for Sundhedsstyrelsen, som skal bruges til det fortsatte arbejde med at nedbringe overforbrug og uhensigtsmæssig behandling af medicin.
Opioider er en type af medicin, der kan være gode til at behandle visse smerter, men de er samtidig afhængighedsskabende og har mange bivirkninger. Desuden er der begrænset dokumentation for, at længerevarende behandling med opioider har en effekt på smerter. Faktisk oplever nogle mennesker at få det bedre, når de bliver aftrappet af deres opioidforbrug. Derfor er lang tids brug af opioider til smertebehandling som udgangspunkt uhensigtsmæssig.
Den nye opgørelse er lavet af Sundhedsdatastyrelsen for Sundhedsstyrelsen og viser omfanget af potentielt uhensigtsmæssig brug af opioider, og hvilke patienter der særligt er i risiko for at blive langtidsbrugere.
Forbruget af opioider udskrevet på recept generelt er faldende og har været det længe. I 2023 indløste 394.800 personer en recept på opioider. Heraf kan 145.000 personer, svarende til 37 % af alle opioidbrugere, karakteriseres som langtidsbrugere af opioider. Tallet var 190.000 i 2018. Det svarede til 43 % af alle brugere af opioider på recept.
”Vi opfordrer til, at opioider forbeholdes akutte smerter, cancersmerter og smerter i livets sidste fase. Læger skal være meget tilbageholdende med at ordinere opioider ved smertetilstande af mere kronisk karakter eller ved hyppigt tilbagevendende smerter,” siger Kristine Rasmussen Hone, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen.
Langvarig behandling med opioider medfører, at mange patienter udvikler fysisk afhængighed af opioiderne. Desuden vil man ofte være nødt til at øge dosis, hvis opioiderne skal blive ved med at virke. Når dosis øges, øges risikoen samtidig for, at man kan få en øget følsomhed for smerte og risikoen for, at man får bivirkninger, stiger sammen med risikoen for at få en overdosis og dø. Endelig kan den fysiske afhængighed give abstinenser med forværring af smerterne, og det gør det ekstra svært at trappe ud af behandlingen.
Større fokus på andre former for smertebehandling end medicin
Ifølge opgørelsen er der regionale, aldersmæssige, etniske og uddannelsesmæssige forskelle på, hvem der er langtidsbrugere. Indsatser for at smertelindre uden medicin samt at forebygge kroniske smertetilstande kan derfor have fokus på nogle af de udsatte grupper.
”Målet er at undgå unødig langtidsbrug af opioider. Generelt er vores anbefaling, at ikke-medicinsk behandling altid er førstevalg til behandling af smerter, og typisk er det bedste råd at holde sig i gang og fortsætte sine dagligdagsaktiviteter, selvom det kan gøre ondt og ikke føles naturligt at bevæge sig. Er der behov for at bruge opioider til behandling af stærke smerter, for eksempel i forbindelse med en operation, vil få dages behandling oftest være tilstrækkeligt, og herefter bør patienten hjælpes med at stoppe med at tage opioiderne”, siger Kristine Rasmussen Hone.
Sundhedsstyrelsen har de sidste godt 10 år haft et særligt fokus på brug af opioider i behandling og på at nedbringe uhensigtsmæssig brug. Sundhedsstyrelsen sætter i 2025 fokus på ikke medicinsk behandling af smerter. Opgørelsen skal blandt andet bruges i dette fortsatte arbejde med at nedbringe overforbrug og uhensigtsmæssig behandling medicin, herunder til at udarbejde information særligt målrettet borgere og patienter, men opgørelsen kan også bruges af andre myndigheder, regioner og kommuner. Indsatsen er en forlængelse af de seneste års arbejde med at styrke indsatsen på smerteområdet.
Sundhedsstyrelsen har desuden en række opgaver vedrørende misbrug af opioider i forbindelse med regeringens udspil på opioidområdet:
Opgørelsen på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside over langtidsbrug af opioider på recept:
Sundhedsdatastyrelsen indblik: Forbruget af opioider falder fortsat