xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved Værdighedsrejseholdet i 2024

Kommuner og private leverandører på ældreområdet, herunder selvejende institutioner, friplejebogligleverandører og andre, der ejer eller driver plejecentre, inviteres hermed til at ansøge puljen ”Praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved Værdighedsrejsehold i 2024".

Baggrund for projektet

Der er blevet afsat midler til at videreføre Videnscenter for værdig ældrepleje i 2024. Videnscentret har til formål at understøtte kommunernes arbejde med værdighed i ældreplejen gennem rådgivning, kompetenceudvikling, netværksfacilitering samt formidling af nyeste viden og ’best practice’.

I regi af Videnscenter for værdig ældrepleje er der etableret et værdighedsrejsehold, der forestår praksisnære læringsforløb om værdighed i ældreplejen.

Formål

Det overordnede formål med puljen er at understøtte arbejdet med at sikre værdighed i ældreplejen gennem praksisnær kompetenceudvikling og rådgivning. Fokus er at styrke praksis og igangsætte positive forandringer i det daglige arbejde, herunder det faglige og relationelle arbejde med borgere og pårørende i forhold til værdighed, samt kultur og samarbejde i medarbejder- og ledelsesgruppen.

Udmøntning af puljen

Puljen blev offentliggjort d. 22. november 2023. Sundhedsstyrelsen har efterfølgende modtaget 9 ansøgninger. Der er foretaget en faglig vurdering af de indkomne ansøgninger, som alle opfylder følgende kriterier i tilfredsstillende grad:

  • I hvilken grad ansøger kan motivere og beskrive forventninger til udbyttet af rejseholdsforløbet, og hvordan forløbet kan understøtte arbejdet med konkrete udfordringer for værdig ældrepleje.
  • I hvilken grad der er ledelsesmæssig forankring og støtte til forløbet.
  • I hvilken grad ansøger forventer at understøtte den fortsatte forankring og implementering efter forløbets afslutning.
  • I hvilken grad der er en balanceret fordeling mellem ønsket antal læringsgrupper og antal af medarbejdere på de deltagende enheder.

Følgende ansøgere har modtaget tilskud:

  • Friplejehjemmet Bedsted Thy
  • Faaborg-Midtfyns Kommune
  • Horsens Kommune
  • Kalundborg Kommune
  • Københavns Kommune
  • Nordfyns Kommune
  • Randers Kommune
  • Rødovre Kommune
  • Aarhus Kommune

 

Ansøgningsmateriale

Puljeopslag

Ansøgningsskema

Se desuden

Praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved Værdighedsrejseholdet i 2023

Praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved Værdighedsrejseholdet i 2022

Praksisnært lærings­forløb om værdighed i ældre­plejen ved værdigheds­rejsehold - 2. opslag

Praksisnært lærings­forløb om værdighed i ældre­plejen ved værdigheds­rejsehold

Opdateret 25 JAN 2024