Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Det overordnede formål med Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA er at fastholde en lav forekomst af sygdom forårsaget af den resistente stafylokokbakterie Methicillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA).

ANBEFALINGER 15 MAJ 2023

Vejledningen fokuserer på sundhedsvæsenets indsats i forhold til at begrænse sygdom og spredning af MRSA på hospitaler, på plejehjem og andre steder, hvor syge og svækkede personer opholder sig. Det skyldes, at personer, der i forvejen er syge eller svækkede, er i størst risiko for at få alvorlig sygdom forårsaget af MRSA.

Vejledning om forebyggelse og spredning af MRSA (3. version, september 2016)

Guidance on Preventing the Spread of MRSA, 3rd edition (2016)

Vejledningens hovedpunkter

Kriterierne for anmeldelse af MRSA
Risikosituationerne for MRSA
Undersøgelse for MRSA
Behandling af MRSA-positive
Opfølgning efter behandling
Særlige regler for sundhedspersonale
Særlige regler for behandling af husdyr-MRSA
Behandling af MRSA hos nyfødte
Infektionshygiejniske retningslinjer

Versioner

3. version: september 2016. Vigtigste ændringer ift. version 2:

Vejledningens målgruppe og formål er præciseret.
Der er tilføjet et afsnit om at undgå stigmatisering (afsnit 2.1), ligesom det er indskærpet, at personer med MRSA har samme ret til behandling som alle andre, og at undersøgelse og behandling, inkl. operationer, ikke må udsættes, alene fordi en person er
MRSA-bærer.
Det er præciseret, at behandlingsansvar for bærerbehandling hos både indeksperson og husstand ligger i almen praksis/MRSA-enheder efter lokale aftaler (afsnit 2.5.1).
For at understrege vigtigheden af at efterleve generelle infektionshygiejniske retningslinjer indledes et nyt afsnit, ”Strategi for indsatsen” (afsnit 2.2), med et hygiejneafsnit. Endvidere er der i kapitlet om infektionshygiejniske retningslinjer (kapitel 11) – ud over afsnittene ”Plejeboliger” og ”Hjemmepleje og hjemmesygepleje” – skrevet et særligt afsnit: ”Primærsektor i øvrigt”. Her understreges det, at kendskab til bærerstatus ofte ikke haves, hvorfor nøje efterlevelse af generelle infektionshygiejniske retningslinjer er afgørende for at forebygge spredning.
Videregivelse af helbredsoplysninger er præciseret, således at der er bedre sammenhæng mellem hvem, der må videregives oplysninger om MRSA-status til og formålet hermed (afsnit 5.4).
Det er tilføjet som en speciel risikosituation at have haft arbejde på minkfarme eller være husstandsmedlem til en person, der har (skema 1b, afsnit 5.1.2).
Svine-MRSA benævnes nu husdyr-MRSA.
Ved indlæggelse på visse psykiatriske afdelinger er der indført mulighed for at undtage fra forespørgsel om risikosituationer (afsnit 5.2.2).
Husstandsmedlemmer til vedvarende positive MRSA-bærere skal ikke længere podes
årligt. Klinisk mikrobiologisk afdeling/infektionshygiejnisk enhed/MRSA-enhed rådgiver om håndteringen af vedvarende positive MRSA-bærere.
Kapitlet om sundhedspersonale indledes med en afgrænsning af det relevante sundhedspersonale. Reglerne for, hvornår personale skal lade sig undersøge, er stort set uændrede fra 2012-udgaven, men er blevet præciseret i forhold til sundhedspersonale, der bor
på en gård med svinebesætning, men ikke selv arbejder i besætningen. Sundhedspersonale, der har fået påvist MRSA og ikke har tegn på infektion, kan møde på arbejdet,
men skal snarest muligt modtage mundtlig og skriftlig instruktion (kapitel 8).
Afsnittet om ”Hjemmebesøg mv. hos nyfødte med MRSA” er erstattet af afsnittet ”Primærsektor i øvrigt” (afsnit 11.7), hvor der lægges vægt på, at smitteforebyggelse først og fremmest beror på nøje efterlevelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer.
• Skema 3 (afsnit 11.3) er ændret således, at personer, der inden for de sidste 6 måneder
har haft direkte kontakt med svinebesætning, ved indlæggelse skal isoleres, indtil der
foreligger et prøvesvar.
• Personer, der har modtaget behandling på en klinik eller et hospital uden for Norden af
mere end 24 timers varighed, skal fortsat podes, men ikke længere isoleres ved indlæggelse, såfremt behandlingen har fundet sted for mere end syv dage siden. Hvis behandlingen er sket inden for de seneste syv dage, skal patienten fortsat isoleres, indtil negativt podningssvar foreligger (afsnit 11.3, skema 3).
Det er ikke længere påkrævet årligt at indsende MRSA-isolater fra patienter, der er vedvarende positive.
Termer relateret til Embedslægeinstitutionen er erstattet med ’Styrelsen for Patientsikkerhed’.

2. version: 2012. De vigtigste indholdsmæssige ændringer ift. 2006-udgaven er:

Listen over risikosituationer er blevet forenklet, således at listen nu omfatter 4 almene og en række mere specielle risikosituationer. De almene risikosituationer er til stede så ofte, at der som udgangspunkt skal spørges til disse i forbindelse med alle indlæggelser og ved infektioner, der kan skyldes stafylokokker (og dermed MRSA), se dog næste punkt om MRSA 398. De specielle risikosituationer er mere sjældne og er især relevante, såfremt lægen (typisk patientens egen læge) i forvejen har nærmere kendskab til patientens forhold (afsnit 4.1.1).
Som en af de 4 almene risikosituationer indgår fremover »dagligt arbejde i en svinestald eller tilsvarende daglig kontakt med levende svin«. Risikosituationen gælder både for personen, der arbejder med levende svin og for personens husstand (afsnit 4.1.1 og kapitel 7). Risikosituationen er dog modificeret ved, at den enkelte hospitalsledelse, afhængig af den lokale forekomst af MRSA 398 kan dispensere fra, at alle patienter skal spørges om kontakt til levende svin
En person, der tidligere har fået påvist MRSA, kan erklæres MRSA-negativ (MRSA-fri), når personen testes MRSA-negativ 6 måneder (eller senere) efter behandling (afsnit 4.1.1 og kapitel 6)
Kun tidsgrænsen 6 måneder indgår fremover ved vurdering af risiko (afsnit 4.1.1)
De individuelle risikofaktorer (sår mv.) anvendes ikke længere i beslutningsgrundlaget for isolation
ved indlæggelse (afsnit 4.1.2)
Isolationsreglerne ved indlæggelse er blevet lempet, således at der kun isoleres før laboratoriesvar foreligger, hvis man tidligere har fået konstateret MRSA og ikke er erklæret MRSA-fri, eller hvis man inden for de sidste 6 måneder har modtaget behandling på hospital eller klinik i over 24 timer i udlandet uden for Norden (afsnit 9.3.1)
Som tidligere anbefales i almindelighed ikke undersøgelse af raske husstandsmedlemmer forud for husstandsbehandling, men som noget nyt anbefales, at alle husstandsmedlemmer kontrolleres 1 måned efter husstandsbehandling(samtidig med personen, der har fået påvist MRSA). For sundhedspersonale gælder fortsat særlige regler (afsnit 6.1)
De generelle regler afviger på enkelte punkter i forbindelse med MRSA af svinetype (MRSA 398). Regler i forbindelse med MRSA 398 er derfor samlet i et særligt kapitel (kapitel 7)
De generelle regler afviger på enkelte punkter i forbindelse med MRSA hos nyfødte og er derfor samlet i et særskilt kapitel (kapitel 8)
Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at der ved lokale udbrud enten på neonatalafdelinger eller i plejeboliger indgås regionale/kommunale aftaler om i en periode at indføre ekstra screeningsprocedurer (afsnit 4.2.2 og 4.2.5)

1 .version: 2006

Målgruppe for vejledningen

Vejledningen henvender sig til ledelse og personale inden for hele sundheds- og plejeområdet, dvs. hospitaler, herunder privathospitaler, plejesektor, kommunal sundhedstjeneste samt klinikker uden for hospitaler, herunder alment og andre praktiserende speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter etc. Vejledningen beskriver ansvarsfordelingen mellem den behandlende læge, de klinisk mikrobiologiske afdelinger, de infektionshygiejniske enheder, MRSA-enhederne, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed, m.fl.

Udgangspunktet for vejledningen er, at personer med MRSA har samme krav på sundhedsydelser som alle andre. De har ret til at blive indlagt på en hvilken som helst hospitalsafdeling, som kan behandle deres grundlidelse, og de har ret til at deltage i sociale aktiviteter, genoptræning m.m. på plejehjem og lignende steder.

Det er således først og fremmest personalet, der gennem hygiejniske forholdsregler skal forebygge spredning.

Bilag

Dansk

MRSA-bærertilstand

Information om behandling af MRSA-bærertilstand - dansk (version maj 2023)

Husdyr-MRSA

Information om husdyr-MRSA (MRSA 398)

Skemaer

Skema 1a (almene risikosituationer) og 1b (specielle risikosituationer)

Skema 2: Tidspunkter for kontrol efter behandling

Skema 3: Podning og isolation ved indlæggelse

Dispensation

Dispensation af 20. november 2006 (Beskæftigelsesministeriet)

Personlig MRSA-kort

Personligt MRSA-kort

Notat vedrørende vejledning til tandlægepersonale

Sundhedsstyrelsen har modtaget flere spørgsmål fra tandlæger om MRSA efter udsendelsen af 3. udgave af Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA (september 2016). Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet et notat med information til tandlægepersonale om MRSA.

Information til tandlægepersonale om MRSA

Se desuden

Håndtering af MRSA hos migranter, 2. udgave (18. februar 2016)

Andre links

Infektionshygiejniske retningslinjer for MRSA, Statens Serum Institut

Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af MRSA nr. 1002 af 06.10.2006

Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Det overordnede formål med Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA er at fastholde en lav forekomst af sygdom forårsaget af den resistente stafylokokbakterie Methicillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA).

Vejledningens hovedpunkter

Versioner

3. version: september 2016. Vigtigste ændringer ift. version 2:

Målgruppe for vejledningen

Bilag

Dansk

Engelsk

Arabisk

Litauisk

Polsk

Rumænsk

Russisk

Ukrainsk

Øvrige materialer

Notat vedrørende vejledning til tandlægepersonale

Se desuden

Andre links