Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge
Vejledningen beskriver, hvorledes kommunalbestyrelsen og almen praksis bedst muligt kan tilrettelægge sundhedsydelserne og den sundhedsfaglige indsats, således at sundhedsloven og bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1344 af 03/12/2010 bliver opfyldt.
Vejledningen anlægger et familieorienteret og sammenhængende perspektiv på de forebyggende sundhedsydelser med fokus på børn og familier med særlige behov.
Der er i denne udgave af vejledningen lagt vægt på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde for at understøtte den samlede lokale indsats omkring børn og unge og deres familier. Et væsentligt værktøj i denne sammenhæng er de lokale sundhedsaftaler.
Vejledningen beskriver derfor, hvilke opgaver der med fordel kan inddrages i en sundhedsaftale med henblik på at sikre en sammenhængende, systematisk og koordineret forebyggelsesindsats over for børn og unge.
Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge - pdf
Versioner
3. version: januar 2019
2. version: oktober 2011
1. version: 2007 (Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Anbefalinger)