NKR: Fysioterapi/ergoterapi til børn med cerebral parese - ikke gældende

Anbefalingerne er ikke længere gældende

ANBEFALINGER 13 MAR 2014

Den kliniske retningslinje skal medvirke til at understøtte en høj faglig kvalitet i indsatserne til børn og unge med cerebral parese på tværs af faggrupper, sektorer og kommunale skel. Retningslinjen er målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter samt øvrige fagpersoner, der arbejder med målgruppen, herunder planlæggere og beslutningstagere.

Retningslinjen giver anbefalinger til ni fysioterapeutiske og ergoterapeutiske indsatser, der er udvalgt blandt de samlede fysioterapeutiske og ergoterapeutiske indsatser til målgruppen. De ni indsatser er:

Systematisk anvendt målsætning i træningen
Intensive indsatser rettet mod håndfunktion
Positionering i stående stilling
Aktiv og passiv udspænding
Indsatser rettet mod at spise og drikke
Indsatser rettet mod visuel perception
Ridning som sundhedsfaglig indsats
Styrketræning
Træningsindsatser i vand

Den kliniske retningslinje har karakter af faglig rådgivning.

I Danmark lever 2.000-2.500 børn og unge under 18 år med cerebral parese. Cerebral parese skyldes en hjerneskade, som opstår før fødsel eller op til to år efter fødslen. Følgerne af cerebral parese kan betyde, at barnet kan få lette til svære fysiske og mentale funktionsevnenedsættelser.

Retningslinjen er vurderet forældet i 2023

Litteratursøgningerne er forældede, og der kan derfor være kommet ny evidens på området, som kan have indflydelse på anbefalingerne. Anbefalingerne er derfor ikke længere gældende.

Sundhedsstyrelsen kategoriserer ældre nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger som ikke gældende, når litteratursøgningen er mere end 3 år gammel, eller der ikke er foretaget en faglig vurdering af anbefalingerne inden for de sidste 3 år.

Nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger klassificeres af Sundhedsstyrelsen som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge anbefalingerne. Anbefalinger er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for, at beslutningen er passende og den korrekte sundhedsfaglig ydelse.

Det kan ikke udelukkes, at anbefalingerne i de ikke gældende retningslinjer er et udtryk for den bedste kliniske praksis i dag, men det er op til den enkelte kliniker eller aftager af anbefalingerne fx et faglige selskab at foretage denne faglige vurdering. Ligeledes er det op til den enkelte driftsherre af sundhedsvæsenet at vurdere om, anbefalingen fortsat bør følges i deres organisation. Det er vigtigt, at den faglige rådgivning Sundhedsstyrelsen anbefaler fagpersoner, borgere, regioner og kommuner mv. at følge er retvisende, og det kan Sundhedsstyrelsen ikke stå inde for, når retningslinjerne og anbefalingerne er af ældre dato.