xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Ordiprax+

Artikel fra Rationel Farmakoterapi 5, 2019

Månedsbladet opdateres ikke efter udgivelsen. Indholdet afspejler den aktuelle evidens på udgivelsestidspunktet.

Ordiprax+ er Sundhedsdatastyrelsens nye værktøj til at understøtte datadrevet kvalitetsudvikling i almen praksis.

Den praktiserende læge kan nu lettere få overblik over egne ordinationer og sammenligne sig med klyngen og landsgennemsnittet. Værktøjet
giver bl.a. mulighed for at følge klyngens eller egne indsatser inden for afhængighedsskabende lægemidler.

Med ordiprax+ kan praktiserende læger lettere følge udviklingen af egne ordinationer over tid og sammenligne sig med klyngen. ordiprax+ kan dermed medvirke til at skabe overblik over egne igangsatte behandlinger til brug for faglig refleksion, udvikling og evaluering af indsatser. ordiprax+ kan samtidig understøtte klyngernes arbejde med kvalitetsudvikling. 

I Sundhedsdatastyrelsens værktøj er det muligt at foretage afgrænsninger og udvælge egne indsatsområder. På temasiderne om psykofarmaka og smertestillende lægemidler er det bl.a. muligt at vælge en filtrering af data, således at statistikken kun viser ordinationer af afhængighedsskabende lægemidler. Det er fx muligt at fokusere på ordination af opioider, hvor man kan:

  • Få overblik over hvilke køn og aldersgrupper, der er flest patienter i behandling med opioider (Figur 1)
  • Se fordeling af, hvor lang tid egne patienter har været i behandling
  • Se om forbruget fordeler sig på depotopioider eller korttidsvirkende opioider
  • Se nationale lægemiddelanbefalinger i fanebladet »Rationel Farmakoterapi« Find mere information og vejledning om ordiprax+ på www.esundhed.dk
 

Sådan får du adgang til ordiprax+

  • ordiprax+ tilgås via lukket eSundhed på: https://esundhed.sds.dsdn.dk
  • Adgang til værktøjet gives til ejere af ydernumre og til regionale lægemiddelkonsulenter
  • Det kan også være, at din lægesystemudbyder har oprettet en genvej
Opdateret 24 JUN 2019