Korrektion til Månedsbladet Rationel Farmakoterapi 2, 2022
Formuleringen i Månedsblad fra februar 2022 ”Hormonal kontraception – hvad skal jeg vælge?” om risiko for brystkræft ved brug af gestagenspiral vurderes at være for unuanceret. Sundhedsstyrelsen har derfor besluttet at opbløde formuleringen til, at der for brug af gestagenspiral er en let øget risiko for brystkræft, men at evidensen på området er begrænset. Dette skal læses i stedet for de 20% øget risiko, som står skrevet i teksten, der baserer sig på 1 stort dansk observationsstudie (Mørch et al, Contemporary Hormonal Contraception and the Risk of Breast Cancer | NEJM).
Der er lavet 2 nylige meta-analyser på området med forskellige metodologiske tilgange. Det ene studie fandt en 16% (sikkerhedsinterval: 6-28%) øget risiko for brystkræft ved brug af gestagenspiral, og det andet studie fandt ingen forskel i risiko for brystkræft og brug af gestagenspiral i forhold til kontrolgrupperne. Der er ikke et af de to studier, der vurderes bedre metodologisk end det andet (Conz et al. & Silva et al., Levonorgestrel‐releasing intrauterine system and breast cancer risk: A systematic review and meta‐analysis - Conz - 2020 - Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica - Wiley Online Library & Meta-Analysis of Breast Cancer Risk in Levonorgestrel-Releasing Intrauterine System Users - Clinical Breast Cancer (clinical-breast-cancer.com)).
Der findes 1 stort dansk kohortestudie (Mørch et al, Contemporary Hormonal Contraception and the Risk of Breast Cancer | NEJM), som både Månedsblad-artiklen og Den Nationale Rekommandationsliste for Hormonal kontraception bruger som reference. Det inkluderer 1,8 millioner danske kvinder i alderen 15-49 år, og kvinderne følges i gennemsnit 11 år (til og med december 2012). 11,517 kvinder diagnosticeres med et nyt tilfælde af brystkræft. I studiet fandt forfatterne en 21% (sikkerhedsinterval 11-33%) øget risiko for brystkræft ved brug af gestagenspiral i forhold til kontrolgruppen, der var defineret som aldrig-brugere af hormonel prævention. I absolutte tal svarer det til, at hvis 100,000 kvinder med gestagenspiral blev fulgt i 1 år, så ville 70 udvikle brystkræft. Dette skal ses i lyset af, at 55 kvinder ud af 100,000 uden spiral ville udvikle brystkræft hvis fulgt i 1 år. Dvs. at brug af gestagenspiral er forbundet med 16 (95% sikkerhedsinterval: 9-22) flere tilfælde af brystkræft, hvis 100,000 kvinder følges 1 år.
Det skal dog bemærkes, at kvinderne i gestagenspiralgruppen havde en medianalder på 40 år, hvorimod kontrolgruppen var knap 36 år. Forekomst af brystkræft er forbundet med stigende alder, hvorfor rest-confounding (residual confounding) baseret på alder kan have en indflydelse på den fundne sammenhæng. Der er ikke oplyst indikation for brug af gestagenspiral i studiet, og da det er et observationsstudie, må man også have omvendt årsagssammenhæng (reverse causation) i tankerne, da et sådan studiedesign ikke tillader, at man kan konkludere en retning af sammenhængen. Betydende at, det også kan være at tidlige udviklingsstadier af brystkræft kan manifestere sig således, at disse kvinder er kandidat til gestagenspiral fremfor anden præventionsform. Længere varighed af brug af gestagenspiral var ikke forbundet med stigende risiko for brystkræft. Risiko for brystkræft var størst hos kvinder med brug af gestagenspiral under 1 år. Dette kan også tale for omvendt årsagssammenhæng (reverse causation), da man må formode at udvikling af kræft er en længerevarende proces.
Bivirkninger: Risiko for graviditet udenfor livmoderen (ektopisk graviditet) ved hormonspiral.
Da gestagenspiral kun forebygger graviditet i livmoderen, skal kvinder der ønsker at bruge denne præventionsform oplyses om risiko for graviditet udenfor livmoderen og symptomer herpå.
P-piller virker ved at hæmme ægløsning og forebygger altså graviditet både i og udenfor livmoderen, hvorfor risiko for graviditet udenfor livmoderen er lavere ved brug af p-piller end gestagenspiral.