Anbefalinger til fagfolk om rådgivning indenfor tobaksafvænning

Behandling af tobaksafhængighed er både klinisk effektivt og særdeles kosteffektivt i forhold til andre forebyggelsestiltag og andre behandlinger i sundhedsvæsenet.

Anbefalingerne gælder alle borgere, der har brug for støtte til varigt at stoppe med af tobaksprodukter, e-cigaretter og eventuelt nikotinpræparater.

Antallet af danskere, der ryger, steg i 2018 for første gang i mere end 20 år, og rygning er fortsat den risikofaktor, hvor forebyggelsesindsatser potentielt kan bidrage mest til at reducere sygelighed og dødelighed. Der er i Sundhedsstyrelsen publikation Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom en oversigt over en lang række af de sygdomme, der kan være en konsekvens af rygning. Ca. hver anden af de borgere, der ryger regelmæssigt, kan forvente at dø af en rygerelateret sygdom.

Det anbefales, at kommunen sikrer, at mindst fem procent af kommunens borgere, som ryger, hvert år benytter et tilbud om rygestop – enten via de kommunale tilbud og /eller de nationale rygestoptilbud, herunder Stoplinien, e-kvit og XHALE. Det svarer til ca. 400 personer i en gennemsnitskommune med 59.000 indbyggere, hvor 17 procent af de voksne (16 år og ældre) ryger dagligt.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til arbejdet med rygestop kan også findes i publikationerne:

Forebyggelsespakke om tobak

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Tobaksafhængighed

Tobaksafhængighed

Tobak indeholder stoffet nikotin. Nikotin er et psykoaktivt stof, der påvirker hjerne og centralnervesystem, og som kan skabe afhængighed i varierende grad. Afhængighed af tobak er en tilstand, der kan sammenlignes med kronisk sygdom, idet der er livslang risiko for tilbagefald. Rygning kræver derfor vedvarende opmærksomhed og gentagne tilbud om støtte til røgfrihed.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at ca. 80 procent af borgerne som ryger fortryder, at de nogensinde begyndte at ryge, at tre ud af fire borgere som ryger i Danmark ønsker at holde op med at ryge, og at halvdelen ønsker at få hjælp til rygestop. Der findes i dag rigtig gode behandlingsmuligheder, der kan understøtte et rygestop. 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Tilbud om tobaksafvænning bør inkludere rådgivning. ”Rådgivning” refererer her til alle praksisser, som professionelle iværksætter for at give borgere støtte og hjælp til adfærdsforandringsprocesser – herunder sundhedspædagogiske principper, samtalemetoder fra fx motiverende samtale, løsningsfokuseret metode og coaching, øvelse/træning i mestringsstrategier, informationsgivning, psykoedukative elementer, social støtte og afslapningsteknikker.

De nærmere anbefalinger til arbejdet med rådgivning indenfor tobaksafvænning kan læses i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Anbefalinger kan også benyttes til borgere uden en kronisk eller anden sygdom. Det er målet, at flest mulige borgere støttes til et varigt rygestop inden de får en rygerelateret sygdom.

• Den mest effektive behandling af tobaksafhængighed er kombinationen af professionel rygestoprådgivning og rygestopmedicin.
• Rygestoprådgivning er dokumenteret effektiv i sig selv. Både individuel, i grupper og telefonisk. De vigtigste elementer er praktisk rådgivning (problemløsning og træning af færdigheder) samt social støtte
• Rygestopmedicin er dokumenteret effektiv i sig selv. Der findes tre typer medicin som førstevalg (Nikotinprodukter, Bupropion og Vareniclin). Valg af medicin afhænger bl.a. af borgerens afhængighed, ønsker, tidligere erfaringer samt evt. kontraindikationer.
• En effektiv behandling af tobaksafhængige borgere forudsætter som regel gentagne tilbud om hjælp til rygestop, da mange ofte skal igennem flere rygestopforsøg, før de bliver røgfri. Endvidere er der en livslang risiko for tilbagefald.
• Både rådgivning af kort varighed og længere tobaksafvænningsforløb bidrager til rygestop. Virkningen øges dog med øget rådgivningstid i op til omkring fire møder efter stopdagen – givet over mindst en måneds periode
• Tobaksafvænning kan foregå både individuelt (herunder telefonisk) og i grupper. Tilstrækkelig kapacitet kan opnås ved at kombinere løsninger, fx kombinationer af gruppe og individuelle forløb, samarbejde mellem kommuner, brug af eksterne leverandører – herunder fx køb af individuelle forløb ved Stoplinien.