xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol

Der er ikke en sikker genstandsgrænse, hvor det er helt uden risiko for alle at drikke alkohol.

Et stort alkoholforbrug kan være årsag til mere end 200 kroniske og akutte tilstande og sygdomme. Det inkluderer blandt andet forgiftning, alkoholafhængighed, leversygdom, forhøjet blodtryk, hjertesygdom, bugspytkirtelbetændelse og en række kræftsygdomme som brystkræft, hoved-halskræft og forskellige kræftformer i mave-tarmkanalen. Det er særligt alkohols kræftfremkaldende egenskaber, der gør, at intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet. Et stort forbrug af alkohol kan desuden føre til omfattende psykosociale konsekvenser for den enkelte og dennes familie og netværk samt øge risikoen for blandt andet vold, selvmord og ulykker.

Hvert år er der næsten 3.000 dødsfald i Danmark med alkohol som enten den primære eller medvirkende dødsårsag. Det svarer til cirka 6 % af alle årlige dødsfald i Danmark.

Der er ikke en sikker genstandsgrænse, hvor det er helt uden risiko for alle at drikke alkohol. Det skyldes, at individuelle faktorer som alder, kropsstørrelse, genetik, og fysiske og psykiske sygdomme giver forskellig følsomhed for effekterne af alkohol. Ved at følge Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol kan man mindske sin risiko for alkoholrelateret sygdom og død.

Udmeldingerne er opdateret den 7. marts 2022 og bygger på et bredt videnskabeligt grundlag.


Læs mere om anbefalingerne

Højst 10 genstande om ugen

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen. Det gælder både for kvinder og mænd.

Kvinder er generelt mere sårbare end mænd i forhold til alkohols skadelige virkninger. Men ved et forbrug på højst 10 genstande om ugen, og højst 4 genstande på samme dag, er risikoen for at dø af alkoholrelaterede sygdomme næsten ens for begge køn. Drikker man mere end det, vil risikoen stige for begge køn – dog stiger kvinders risiko mere end mænds.

I Danmark er det mest almindeligt at drikke alkohol 3 dage om ugen. Hvis man drikker 10 genstande om ugen fordelt over 3 dage, vil en gennemsnitlig person have en livstidsrisiko på 1-2 % for at dø af en alkoholrelateret sygdom eller skade. Ved et højere forbrug stiger risikoen. Det er vigtigt at huske, at nogen mennesker er særligt sårbare for alkohol, og derfor er 10 genstande om ugen ikke en sikker grænse for alle.

Læs mere om baggrunden for udmeldingen:

Notat: Sundhedsstyrelsens udmeldinger om indtag af alkohol

Teknisk notat om risiko ved alkoholforbrug

Højst 4 genstande på samme dag

Risiko for sygdom og død bliver mindre, hvis man fordeler sit forbrug af alkohol over flere dage. Derimod øger man sin risiko, hvis man drikker samme antal genstande over få dage eller for eksempel på en enkelt aften. Derfor anbefaler vi, at voksne over 18 år højst drikker 4 genstande på samme dag.

Risikoen for både sygdom og skade stiger nemlig markant, hvis man drikker mere end 4 genstande på samme dag. Et internationalt anvendt begreb er det såkaldte ”binge drinking”, som kan oversættes til rusdrikning, der er defineret ved, at man drikker mere end 4 genstande på samme dag.

Læs mere om baggrunden for udmeldingen:

Notat: Sundhedsstyrelsens udmeldinger om indtag af alkohol

Teknisk notat om risiko ved alkoholforbrug

Børn og unge under 18 år frarådes at drikke alkohol

Det er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at børn og unge under 18 år ikke drikker alkohol.

Børn og unge er mere sårbare for alkohols skadelige virkninger end voksne. Det skyldes blandt andet, at hjernen ikke er færdigudviklet, før man er ca. 25 år. Indtag af alkohol - og i særdeleshed rusdrikning - kan derfor påvirke modningen og udviklingen af hjernen. De hjernefunktioner, der påvirkes, er bl.a. hukommelse, læring, planlægning, beslutninger, impulskontrol og sprog.

Desuden er unge generelt mere risikovillige end voksne, og særligt i kombination med alkohol øger det risikoen for skader, ulykker og død. En opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der fra 2010-2019 årligt døde 14 unge mellem 15 og 25 år pga. alkohol.

Rusdrikning blandt unge er associeret med øget risiko for depressive symptomer. Der ses desuden en sammenhæng mellem alkoholforbrug og selvskade, selvmordstanker og selvmord.

Herudover er der en øget risiko for at unge indgår i risikofyldt seksuel adfærd, når alkohol er involveret. Ligesom der ses en øget risiko for at opleve uønskede seksuelle tilnærmelser.

Læs mere om unge og alkohol

Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2019

Læs mere om baggrunden for udmeldingen:

Notat: Sundhedsstyrelsens udmeldinger om indtag af alkohol

Teknisk notat om risiko ved alkoholforbrug

Unge på 18 – 25 år bør være særligt opmærksomme på ikke at overskride anbefalingerne

Unge voksne mellem 18-25 år er særligt sårbare over for alkohols sundhedsskadelige effekter. Derfor er et højt alkoholindtag samt rusdrikning, som er karakteristisk for netop denne gruppe, forbundet med en høj risiko. Det skyldes blandt andet, at hjernen ikke er færdigudviklet, før man er ca. 25 år. Indtag af alkohol - og i særdeleshed rusdrikning - kan derfor påvirke modningen og udviklingen af hjernen. De hjernefunktioner, der påvirkes, er bl.a. hukommelse, læring, planlægning, beslutninger, impulskontrol og sprog.

Desuden er unge generelt mere risikovillige end voksne, og særligt i kombination med alkohol øger det risikoen for skader, ulykker og død. En opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der fra 2010-2019 årligt døde 14 unge mellem 15 og 25 år pga. alkohol.

På denne baggrund er det Sundhedsstyrelsens anbefaling, at unge voksne på 18-25 år bør være særligt forsigtige med deres indtag af alkohol, drikke så lidt som muligt og være opmærksomme på ikke at overskride udmeldingerne for øvrige voksne.

Læs mere om baggrunden for udmeldingen:

Notat: Sundhedsstyrelsens udmeldinger om indtag af alkohol

Teknisk notat om risiko ved alkoholforbrug

Gravide og kvinder, der prøver at blive gravide, frarådes at drikke alkohol

Hvis man drikker alkohol, imens man er gravid, kan det medføre skader på fosteret. Hvilke skader, og hvor alvorlige de er, afhænger af, hvornår og hvor meget moderen drikker under graviditeten.

Da der ikke er en kendt nedre grænse for alkoholforbrug, hvor man med sikkerhed ved, at det ikke giver skader på fosteret, anbefaler Sundhedsstyrelsen ud fra et forsigtighedsprincip, at gravide helt undlader at drikke alkohol.

Da alkohol kan skade fosteret allerede i den helt tidlige graviditet, anbefales kvinder, der planlægger at blive gravide også at undgå alkohol ud fra et forsigtighedsprincip.

Læs mere om alkohol og graviditet

Alkohol og graviditet

Forebyggelse af rusmiddelskader hos fostre

Notat: Sundhedsstyrelsens udmeldinger om indtag af alkohol

Teknisk notat om risiko ved alkoholforbrug

 

Kvinder, der ammer, bør være forsigtige med indtag af alkohol

Vi anbefaler, at kvinder, der ammer, er tilbageholdende med at drikke alkohol.

Der findes ikke studier, der viser langtidseffekten på børn udsat for alkohol gennem amning. Men vi anbefaler ud fra et forsigtighedsprincip, at ammende kvinder ikke drikker mere end en enkelt genstand ved en begivenhed eller på en dag. For at mindske risikoen for at ens barn udsættes for alkohol via amning, kan man undlade at amme i 2-3 timer efter en indtaget genstand.

Da det er en relativ lille mængde alkohol, der overføres til barnet via modermælk, bør et forbrug på få genstande om ugen ikke give anledning til, at man stopper med at amme.

Læs mere om alkohol og amning:

Amning

Notat: Sundhedsstyrelsens udmeldinger om indtag af alkohol

Teknisk notat om risiko ved alkoholforbrug

Opdateret 19 SEP 2022