Kombinerede sundhedsadvarsler til tobaksproducenter og -importører
Tobaksproducenter og -importører kan indhente de kombinerede sundhedsadvarsler hos Sundhedsstyrelsen. EU-kommissionen har ophavsretten på højtopløselige kombinerede sundhedsadvarsler, også de danske.
De kombinerede sundhedsadvarsler inddeles i tre sæt. Hvert sæt skal bruges i et givent år og udskiftes med det næste sæt det følgende år. Udskiftning af første sæt skal ske den 1. januar 2018, således at produkter fremstillet efter 31. december 2017 påføres det nye sæt.
Placering af sundhedsadvarsler
Eventuelle spørgsmål til placering af sundhedsadvarsler kan rettes til Sundhedsstyrelsen ved at skrive til fob@sst.dk.
Sundhedsstyrelsen har i februar 2016 modtaget en vejledning fra Europa Kommissionen med forventninger om, hvor sundhedsadvarsler skal placeres m.v. Det skal understreges, at denne vejledning ikke har karakter af et juridisk bindende dokument, men udelukkende skal betragtes som en indikation.
Opdateret 10 JAN 2023