Borgere med dysfagi foretrækker smukt smørrebrød
Mad til borgere med dysfagi virker mere indbydende, hvis det ligner de øvrige beboeres mad. Derfor har Madservice Aalborg arbejdet med udseendet på smørrebrød med modificeret konsistens, så det ligner almindeligt smørrebrød.
Her er trin-for-trin, hvad Madservice Aalborg har gjort
Afdæk borgernes ønsker
Udvikl nye teknikker
Test smørrebrød
Når nyt pålæg til smørrebrød er udviklet, har Madservice Aalborg som næste trin taget kontakt til de plejehjem med borgere, der får mad med modificeret konsistens, for at få respons på maden. På baggrund af borgernes tilbagemeldinger har Madservice Aalborg videreudviklet deres pålæg.
Tre elementer har vist sig at være vigtige:
- Pålæggets konsistens skal være den rette,
- Pålægget skal være let at synke, og
- Pålægget skal smage godt.
Ergoterapeuter har været behjælpelige med at vurdere, om maden har haft den rette konsistens.