xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Forebyg smitsomme sygdomme

 

Vinteren er over os. Og med køligere temperaturer stiger smitte med sæsonbetonede sygdomme. Ved at følge fem gode råd er det dog muligt at forebygge smitte.

Hvad kan jeg gøre for at undgå at blive smittet? Fem gode råd

    1. Bliv hjemme, hvis du er syg eller har symptomer på sygdom

    Det anbefales som et generelt råd at blive hjemme, når man er syg med betydelige symptomer på smitsom sygdom. På den måde kan man undgå, at give smitten videre til andre.

    At blive hjemme indebærer, at man undgår tæt og langvarig kontakt med andre, ikke møder på arbejde, i skole, til fritidsaktiviteter eller deltager i sociale arrangementer. Det indebærer særligt, at man ikke er sammen med ældre og kronisk syge, som er mere modtagelige for smitsomme sygdomme.

    Man behøver ikke at isolere sig fuldstændig i sit hjem. Hvis du ikke føler dig syg, men har en smule løbenæse eller kriller i halsen, er det en god ide at holde afstand til dem, du omgås med, fx på dit arbejde.

    2. Vask hænder tit, eller brug håndsprit

    God håndhygiejne er en effektiv måde til at forebygge kontaktsmitte mellem genstande, hænder og ansigt.

    Vi anbefaler, at man vasker sine hænder, når de er synligt snavsede, efter toiletbesøg eller bleskift og før og efter man spiser. En håndvask med vand og sæbe skal gerne have en samlet tid på ca. 1 minut.

    3. Host eller nys i ærmet

    Du kan smitte andre eller blive smittet gennem dråber med virus, der bliver spredt i luften fx gennem host, nys, sang, tale eller råb.

    4. Luft ud og skab gennemtræk

    Når man lufter ud, kan man forebygge dråbesmitte indendørs. Når en person hoster eller nyser, vil de fleste dråber falde til jorden.

    Nogle af de mindste dråber, som man kalder mikrodråber, vil blive hængende i luften i længere tid. Derfor er der generelt større risiko for smitte indendørs, og når mange personer er sammen i lang tid i små lokaler.


    Når man lufter ud eller bruger et ventilationssystem, bliver koncentrationen af mikrodråber i luften minimeret.

    5. Gør rent - særligt overflader som mange rører ved

    Risikoen for kontaktsmitte er størst fra overflader, som mange rører ved fx håndtag, gelændere, kontrakter, trykknapper, tastaturer, armlæn, legetøj, redskaber, vandhaner, toiletter mv.

    Derfor er det en god idé at rengøre disse kontaktpunkter ofte og grundigt med almindelige rengøringsmidler og eventuelt med desinfektionsmiddel.

Pjece med fakta og råd til forældre om god hygiejne

Få konkrete råd til, hvordan I holder fast i en god hygiejne, så vi i fællesskab kan undgå rigtig mange smitsomme sygdomme.
Se de gode råd

Lær mere om gode rutiner

Sæson for rigtige helte

Film fra kampagnen Rigtige helte

Gør god hygiejne til ren rutine

Bliv klogere på hvordan man gennem god hygiejne kan forebygge spredningen af smitsomme sygdomme i familien.

Vask hænder, og beskyt dig selv mod smitsom sygdom

Filmen viser, hvordan du vasker hænder godt og effektivt, så du kan beskytte dig selv mod smitsomme sygdomme.