Hvordan kan vi forebygge voldsomme episoder i ældreplejen?
Ca. hver tredje medarbejder i ældreplejen har været udsat for vold eller trusler om vold, og det er særligt unge og nyansatte, som er udsatte. To nye rapporter afdækker viden og erfaringer med at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd i ældreplejen, som primært vedrører borgere med demens.
”Det er sket for en måned siden, at han spyttede mig i ansigtet, og det sidder stadig i mig. Det husker jeg bare resten af mit liv. Selvom jeg fik hjælp af de andre. Støtten var rigtig stor. I starten kunne jeg ikke snakke så meget om det. Det tog mig lidt tid at forstå, at det havde noget med sygdommen at gøre og ikke var mig som person.”
Sådan fortæller en ung nyansat medarbejder på et plejecenter i rapporten ”Unge og nyansatte samt pårørendes oplevelser og behov i forbindelse med udadreagerende adfærd i ældreplejen”, som er lavet af PWC.
Rapporten undersøger unge/nyansatte og pårørendes oplevelser og behov i forhold til borgere, som har en udfordrende adfærd. Resultaterne viser, at de unge og nye medarbejdere typisk ikke oplever, at de bliver klædt på til at møde denne gruppe af borgere, hvorfor de først lærer at håndtere episoderne når de sker og ikke på forkant.
”De unge og nye medarbejdere kan opleve en stigende nervøsitet og alarmberedskab, når de møder en borger med udadreagerende adfærd. Samtidigt kan de opleve, at det kan være vanskeligt og tabubelagt at tale om, hvis de har været udsat for en voldsom episode med en borger. Det er vigtigt, at der bliver skabt en støttende kultur og medarbejderne føler sig klædt på til at forebygge, håndtere og lære af episoder med udadreagerende adfærd,” siger specialkonsulent Berit Soon Olsen fra Sundhedsstyrelsen.
De ansatte vil have mere viden
Rapporterne peger på, at de unge og nye medarbejdere efterspørger mere viden om borgerne, og om hvordan sygdommen kan påvirke deres adfærd. Derudover mangler de konkrete pædagogiske redskaber og tilgange, så borgerne føler sig trygge, en støttende kultur i medarbejdergruppen, så det er i orden at fortælle, at man er usikker eller har oplevet noget ubehageligt.
Ud fra interviewene identificeres også en række konkrete tiltag, der har virket til at støtte unge og nye medarbejdere i at forebygge, håndtere og lære af udadreagerende adfærd. Det kan være viden om borgeren, demens og pædagogiske tilgange, opmærksomhed på egen sikkerhed samt sparing og støtte gennem eksempelvis supervision.
”I Sundhedsstyrelsen vil vi blandt andet arbejde videre med at udarbejde målrettet materiale til særligt praktiksteder i ældreplejen og til social- og sundhedsskoler. Vi håber, at det kan være med til at øge trivsel, tryghed og sikkerhed for unge og nyansatte i ældreplejen”, siger Berit Soon Olsen fra Sundhedsstyrelsen.
Fokus på både borger og medarbejder
Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har sideløbende afdækket den eksisterende viden på området, herunder metoder og erfaringer fra praksis i forhold til at forebygge, håndtere og lære af udadreagerende adfærd i ældreplejen.
Den overordnede anbefaling fra NFA er, at man bedst forebygger udadreagerende adfærd blandt de ældre ved både at have fokus på borgernes og medarbejdernes trivsel. Fremskridt på det ene område skaber således også forbedringer på det andet område.
Begge rapporter udspringer af Handlingsplan til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd i ældreplejen, som der blev afsat 60 mio. kr. til over en 4-årig periode med finansloven for 2019.