Hvilke sygdomme og risikofaktorer belaster samfundet, sundhedsvæsenet og borgerne mest?
Sundhedsstyrelsen belyser i to nye rapporter, hvilke konsekvenser 9 risikofaktorer og 15 sygdomme har for blandt andet dødelighed, omkostninger i sundhedsvæsenet, fravær fra arbejdsmarkedet og tabt produktion. Rapporterne kan bruges som grundlag for prioritering af indsatser på sundhedsområdet.
De nye rapporter viser blandt andet, at udbredte psykiske lidelser som angst og depression, og hyppige muskel-skelet-lidelser som slidgigt og smerter i nakke og lænd, er nogle af de sygdomme, der belaster sundhedsvæsenet mest i form af indlæggelser og ambulante besøg, og som samtidig også belaster samfundet i form af langvarigt sygefravær, førtidspension og produktionstab.
En sygdom som depression giver således mere end 3 milioner ekstra sygedage om året, og omkring 10 miliarder kr. i ekstraudgifter i sundhedsvæsenet, mens lænderygsmerter udløser 4.000 ekstra tilkendte førtidspensioner om året. Og hvis vi ikke havde tobaksrygning, tyder tallene på, at næsten 4 milioner sygedage om året kunne undgås.
”Vi kan bruge rapporterne til at pege på, hvilke sundhedsområder der har størst potentiale for forbedring af både folkesundhed og samfundsøkonomi. Det er særligt vigtigt i den nuværende situation med et presset sundhedsvæsen og mangel på personale. Hvis vi kan forebygge bare en del af sygdomsbyrden, kan vi jo frigøre ressourcer til andre trængte områder,” siger direktør Søren Brostrøm.
Rapporterne viser blandt andet, at antallet af dødsfald fra rygning er på et langt større niveau end tidligere set, blandt andet fordi de generationer, hvor der har været mange rygere, nu har nået en alder, hvor deres rygevaner viser sig i form af sygdomme og tidlig død.
"Hvis vi virkelig vil gøre noget for at forebygge sygdom, tidlig død og pres på sundhedsvæsnet, så skal vi sætte ind overfor rygning. Men også mental sundhed, alkohol, fysisk inaktivitet og svær overvægt er væsentlige risikofaktorer, som vi bør gøre mere ved i Danmark,” siger direktør Søren Brostrøm.
Rapporterne viser også, at der er stor social ulighed for næsten alle de udvalgte sygdomme i undersøgelsen, både i forhold til risikoen for at blive syg og for konsekvenserne ved sygdom.
”Den sociale ulighed i sundhed er fortsat en udfordring, vi ikke har fået løst i Danmark. Forekomsten af alle undersøgte sygdomme, på nær brystkræft, er størst blandt mennesker med kort uddannelse, og den samme sociale ulighed ses, i forhold til hvem der dør af sygdom og må forlade arbejdsmarkedet,” siger direktør Søren Brostrøm.
Se rapporterne 'Sygdomsbyrden - sygdomme' og 'Sygdomsbyrden - risikofaktorer'
Om rapporterne
Rapporterne om sygdomsbyrden er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Rapporterne belyser sygdomsbyrden for 9 udvalgte risikofaktorer og 15 udvalgte sygdomme ved brug af data fra 2017-18 fra danske registre og fra befolkningsundersøgelsen 'Den Nationale Sundhedsprofil'.
Sundhedsstyrelsen har tidligere udgivet rapporter om sygdomsbyrden i Danmark. Resultaterne i de to nye rapporter kan dog ikke sammenlignes direkte med resultaterne fra de seneste rapporter fra 2015 og 2016, fordi der er foretaget en række metodeændringer.
Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen
Vi har udskiftet det system, som vi udsender nyheder og pressemeddelelser med.
Vores pressemeddelelser og nyheder er nu opdelt i otte temaer, og du har selv mulighed for at tilpasse nyhedsstrømmen fra os, så du kun modtager nyheder, der handler om de emner, du er mest interesseret i.
Se overblikket og tilmeld dig vores nyhedstemaer
Hvis du i forvejen modtager nyheder fra Sundhedsstyrelsen, kan du ændre dit abonnement ved at gå ind på en af de e-mails, du har fra Sundhedsstyrelsen og klikke på 'Opdater tilmeldinger' eller 'Afmeld'.
Denne nyheds temaer: