Desmopressin nasalt eller per os

Månedsbladet opdateres ikke efter udgivelsen. Indholdet afspejler den aktuelle evidens på udgivelsestidspunktet.

Af Niels C Heebøll-Nielsen, IRF

Desmopressin er en veletableret behandling af enuresis nocturma.

I maj 2007 kom Lægemiddelstyrelsen med anbefaling af, at børn med enuresis sættes i oral behandling med desmopressin frem for nasalspray.

Intranasal opløsning desmopressin blev introduceret i 1972. Tabletter blev introduceret i 1987 og smeltetabletter i 2005.
Salgstal viser, at indtil november 2005 er omkring 10 millioner børn behandlet med desmopressin, 5 millioner nasalt og 5 millioner med tabletter, selv om tabletterne ikke har været tilgængelige så længe som nasalspray.

Lægemiddelstyrelsens anbefaling skulle minimere den ret sjældne bivirkning ved behandling med desmopressin, vandintoksikation, som kan føre til hyponatriæmi. Symptomerne ved hyponatriæmi omfatter hovedpine, kvalme, opkastning, ændret bevidsthed og kramper.

Det ser ud til, at tabletbehandling med desmopressin medfører lavere incidens af hyponatriæmi end behandling med nasalspray, men der mangler undersøgelser, der underbygger udsagnet.

I undersøgelsen af Robson og medarbejdere har man indsamlet oplysninger om desmopressin givet nasalt og oralt. Der er fundet 172 rapporter om hyponatriæmi, 145 i postmarketing data og yderligere 27 i MEDLINE, alle efter nasal administration af desmopressin. Der er kun fundet 6 rapporter om hyponatriæmi efter tabletbehandling. Da der er behandlet samme antal børn med nasalspray og tabletter/smeltetabletter, synes risikoen størst efter nasal administration.

Årsager til problemet

Det antages, at indtagelse af større dosis end beregnet hyppigere finder sted ved brug af nasalspray end ved tabletter. Forældre kan være usikre på, om barnet får den dosis, der er beregnet og kan for en sikkerheds skyld give en ekstra dosis.

En anden grund til den øgede risiko kan være forskel i farmakodynamisk profil mellem nasal behandling og tabletter.

 Desmopressin absorberes hurtigt til blodbanen uanset formuleringen. Tablet eller smeltetablet giver antidiuretisk virkning med nedsat urinproduktion i løbet af 30 min. mod 1-2 timer efter nasal administration.

Varigheden af den antidiuretiske effekt hos børn øges med dosis. En dosis af desmopressin, som giver længere virkningstid, øger risikoen for antidiurese og dermed risikoen for hyponatriæmi.

Smeltetabletter med en dosis på 120-360 µg svarer til tabletter med 200-600 µg. Det giver antidiuretisk virkning på 6-8 timer. Der findes ingen tilsvarende beregninger for nasalt indgivet desmopressin. Oral behandling giver således et bedre grundlag for beregning af virkningstiden.

Indtagelse af store væskemængder er en risikofaktor for udvikling af hyponatriæmi. Det anbefales derfor, at væskeindtagelse minimeres efter indtagelse af desmopressin.

Konklusion

Det anbefales, at børn med enuresis behandles med desmopressin tabletter eller smeltetabletter i stedet for næsespray.

Referencer

Se artikel med referencer på www.irf.dk.

Til toppen