Måltidet er meget mere end bare mad. Måltidet er også de fysiske rammer om maden, de mennesker vi spiser maden sammen med, og de ting vi taler om over maden. At samles omkring et måltid er også at være en del af et fællesskab, hvor man deler en god oplevelse sammen. Ved at styrke dialogen og fælleskabet omkring måltidet, kan spiselysten også øges. Det er især vigtig blandt ældre, hvor appetitten ofte kan være udfordret og borgeren derfor kan være i ernæringsrisiko. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på hvordan vi sammen kan fremme meningsfulde samtaler under måltidet, og gøre måltidet til en positiv og social oplevelse. 

Cases der kan inspirere til arbejdet med meningsfulde måltider

Der findes rigtig mange gode eksempler fra kommuner rundt omkring i landet på, hvordan man på forskellig vis kan arbejde med at fremme meningsfulde samtaler under måltidet. Her har vi samlet et overblik over forskellige initiativer -  læs mere om hvordan de enkelte kommuner har arbejdet ved at klikke på eksemplet.

• Vores måltider varierer alt efter sæson, og mange ældre er vokset op med en madkultur, som har været afhængig af sæsonens råvarer. At planlægge måltidet og rammerne om måltidet efter sæson kan derfor både være sjovt og hyggeligt og give gode samtaler. Se for eksempel hvordan Odense kommune har arbejdet med konceptet Årstidsfejring.
• Man kan med fordel udvikle fysiske materialer med ideer til samtaleemner såsom madfortællinger, højtider, mærkedage, traditioner og lignende. På den måde kan medarbejderne blive inspireret til at arbejde med meningsfulde samtaler under måltidet. Se for eksempel hvordan Odense Kommune har arbejdet med Bordryttere, eller hvordan Randers Kommune har øget beboernes appetit gennem brugen af Samtalekort om mærkedage.
• Fællessang kan være et godt redskab til at styrke det positive samvær før, under og efter måltidet. At inddrage borgerne når der vælges sange, kan også give hyggelige og meningsfulde samtaler omkring de sange man kender og holder af. Se for eksempel hvordan Margrethegården i Esbjerg Kommune har skabt sammenhold omkring måltidet ved at indføre Fællessang.
• Rigtig mange mennesker forbinder mad med specifikke situationer, oplevelser og minder. Det kan være fra en rejsedestination, fra barndomshjemmet, eller noget helt tredje. At snakke om de følelser og minder et bestemt måltid vækker kan give rigtig god mening. Se for eksempel hvordan Odense Kommune har udviklet spillet Mad & Minder, eller hvordan plejehjemmet Salem i Gentofte Kommune har arbejdet med at vække ferieminder gennem Madrejser.
• Det kan for nogen være svært at sætte ord på hvad måltidet betyder for en, hvordan man foretrækker sin mad, eller om der er for eksempel er madvarer man savner. Derfor kan det være en fordel løbende at have samtaler med borgerne omkring mad og måltider gennem en række simple spørgsmål. Se for eksempel hvordan et plejecenter i Haderslev har brugt Samtalehjulet , når de giver beboerne mulighed for selv at planlægge og invitere til frokostselskab.
• For nogle kommuner har ønsket om at styrke fællesskab og dialog omkring måltidet givet anledning til at udvikle nogle konkrete redskaber til medarbejderne. Ved brug af nogle simple redskaber, er det nemlig muligt at systematisere rammerne omkring det gode måltid. Se for eksempel hvordan Rosenlunden Plejecenter i Ringkøbing-Skjern Kommune gennem Appetitvækkeren og en two-pager om Måltidsværter har skabt et fælles sprog for måltiderne med beboerne.

 

Film om meningsfulde samtaler under måltidet

Her er en film om hvordan I som medarbejdere kan være med til at fremme meningsfulde samtaler under måltidet. Se den for eksempel med en kollega og snak videre om hvordan I hos jer kan arbejde videre med at styrke fælleskabet og dialogen under måltidet.