Rammerne for de næste 10 års organisering af den akutte sundhedsindsats er klar

Den akutte sundhedsindsats skal sikre, at borgerne får den rette hjælp, når de bliver ramt af skader eller akut sygdom. Den nuværende opbygning er tilrettelagt ud fra anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen kom med for mere end 10 år siden i forlængelse af strukturreformen og de store bevillinger til at bygge nye sygehuse. Udgangspunktet dengang var et sundhedsvæsen og en befolkning, der så meget anderledes ud end i dag, og der er siden da sket store ændringer i sundhedsvæsenet og i den akutte sundhedsindsats.

”Tiden er ved at være løbet fra vores nuværende anbefalinger, og i Sundhedsstyrelsen har vi derfor udarbejdet nye anbefalinger, der både tager højde for udviklingen, og som samtidig peger på, hvordan vi kan videreudvikle det nuværende gode og solide akuttilbud i Danmark, så alle borgere får et akuttilbud af høj faglig kvalitet, uanset hvor i landet, du bor”, siger konst. vicedirektør Helene Probst.

De nye anbefalinger dækker det samlede patientforløb, fra den første opringning til lægevagt eller 112 og til alle de forskellige akutte sundhedstilbud i både kommuner og regioner.

Det er vigtigt, at der er sammenhæng i de tilbud, som patienterne får, og derfor har det gennemgående fokus for arbejdet været at bidrage til et øget samarbejde og en større grad af integration på tværs af sundhedsvæsenets aktører.

Det har også været vigtigt for Sundhedsstyrelsen, at vi denne gang har set samlet på den akutte sundhedsindsats, uanset om indsatsen er målrettet en patient med somatisk eller psykisk sygdom. En styrket indsats på det akutte område skal derfor også adressere den ulighed, som i dag er et vilkår for mennesker med psykisk sygdom, og som har store konsekvenser for sygelighed og dødelighed.

Anbefalingerne kommer vidt omkring, og af nye ting peger vi blandt andet på, at de akutte sundhedstilbud uden for sygehus fremover skal organiseres i henholdsvis akutklinikker og skadeklinikker modsat i dag, hvor der findes en lang række forskellige tilbud. Mens vi på sygehusene blandt andet anbefaler, at der fremadrettet på alle akutsygehuse skal være hjertelæger, der kan komme inden for 30 minutter.

Det overordnede formål med de nye anbefalinger er at sikre, at patienter også i fremtiden oplever, at de får den nødvendige hjælp, når de har akut behov for hjælp fra sundhedsvæsenet, og at de får en høj og ensartet kvalitet, uanset hvor i landet de bor.

”Det har været et ambitiøst, men også svært arbejde, og vi har været glade for alle de bidrag, vi har fået fra både regioner, kommuner, faglige selskaber, patientorganisationer og interesseorganisationer, som har været involveret i arbejdet med at finde de bedste bud og løsninger på den fremtidige akutte sundhedsindsats i Danmark. Det vil vi gerne sige en stor tak for”, siger konst. vicedirektør Helene Probst.

Anbefalingerne er udarbejdet med et 10 års perspektiv, hvilket betyder, at ikke alle anbefalinger vil kunne implementeres i morgen eller næste år, men med arbejdet lægges trædestenen til de kommende års planlægning.

Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats