Behandling af søvnforstyrrelser med melatonin

Brug af melatonin blandt børn og unge er steget markant, både blandt børn og unge, der har en sygdom, der kan medføre søvnforstyrrelser, og blandt børn og unge, der ikke har en sygdom, der kan forklare søvnforstyrrelser. Derfor har Sundhedsstyrelsen set på, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge melatonin. 

Søvnforstyrrelser blandt børn og unge er meget almindelige, og op imod hver fjerde ung mellem 15 og 25 år har ugentlige problemer med at sove. Søvn har stor betydning for børn og unges sundhed, udvikling og trivsel. Utilstrækkelig søvn kan blandt andet give irritabilitet, påvirke humør og koncentrationsevne, give adfærdsproblemer, og føre til dårligere præstationer i skolen og under uddannelse.

Søvnforstyrrelser er især hyppige blandt børn og unge med psykiske udfordringer, men også blandt andre børn og unge er søvnforstyrrelser almindelige.
Søvnhygiejniske tiltag som fx faste senge- og stå op-tider er altid førstevalget for behandling af søvnforstyrrelser hos børn og unge. De omfatter en samlet indsats med rådgivning om adfærd, rutiner og forhold, der kan fremme, at barnet/den unge sover bedre. 

Man kan overveje behandling med melatonin i de situationer, hvor søvnforstyrrelserne påvirker barnet/den unge i en sådan grad, at det går ud over dagligdagen og der ikke er tilstrækkelig effekt af de søvnhygiejniske tiltag, eller andre ikke-medicinske behandlinger, som for eksempel brug af tyngdeprodukter.

De nye anbefalinger gælder både for børn og unge i alderen 5-20 år, hvor der ikke er en kendt årsag til søvnforstyrrelserne, og for børn og unge i alderen 2-20 år, hvor søvnforstyrrelsen ses i sammenhæng med anden sygdom.

Børn og unge med ADHD og autisme er ikke omfattet af de nye anbefalinger, da Sundhedsstyrelsen tidligere har udarbejdet selvstændige anbefalinger for de to grupper. 

National klinisk retningslinje for behandling af autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge