Engelsk

Styrket indsats mod ensomhed blandt ældre mennesker, der modtager meget hjemmehjælp

Ensomhed kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og hænger sammen med både lavere selvværd, angst, utryghed, psykiske og fysiske lidelser. Det kan for eksempel være Alzheimer, symptomer på depression, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Mangler man et socialt netværk, kan det have lige så stærk indflydelse på dødeligheden som velkendte risikofaktorer som rygning, fysisk inaktivitet og overvægt. 

Denne pulje fokuserer derfor på, hvordan hjemmeplejen kan finde de ældre mennesker, der oplever ensomhed, og hjælpe dem ind i nye fællesskaber, enten i lokalsamfundet eller hjemme hos dem selv, for eksempel ved at give de ældre en spiseven.

Udmøntning af puljen

Sundhedsstyrelsen har modtaget i alt 35 ansøgninger til en samlet ansøgningssum af 78,5 millioner kroner. 13 projekter fra 14 kommuner i landets fem regioner har fået tilsagn fra Sundhedsstyrelsen om, at de har fået midler fra puljen til styrket indsats mod ensomhed. De 13 projekter modtager i alt 30 millioner kroner.

Sundhedsstyrelsen har ved vurderingen af ansøgningerne lagt vægt på, at projekterne kan bidrage med viden og erfaring om, hvilke indsatser der bidrager til at nedbringe ensomheden blandt ældre. Et væsentligt kriterium har derfor været, at det er muligt at opnå veldokumenterede, gode erfaringer, der kan udbredes nationalt efterfølgende.

Derudover har Sundhedsstyrelsen vægtet, at de konkrete tilbud udvikles med udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle behov og ønsker, at projekterne sker i samarbejde med frivillige organisationer, at der er en stærk ledelsesmæssig forankring og at der er en geografisk spredning mellem land og by.

Projekterne, som modtager støtte, er hovedsageligt samarbejdsprojekter mellem en kommune og en eller flere frivillige organisationer. To kommuner har modtaget støtte til et fælles projekt.

Du kan se en kort beskrivelse af de projekter, der har modtaget tilsagn nedenfor.

Målet ved projekternes afslutning er at nedbringe ensomheden blandt ældre mennesker, der modtager meget hjemmehjælp, og at der er indsamlet viden og dokumentation til at kvalificere fremtidige indsatser. Alle projekter bliver derfor evalueret af en ekstern evaluator. 

Mange hjemmehjælpsmodtagere oplever ensomhed

Blandt ældre mennesker, der modtager personlig pleje, føler 25 procent sig ofte eller en gang i mellem alene blandt andre, mens 50 procent ofte eller en gang imellem føler sig uønsket alene. Det viser en undersøgelse om ensomhed fra 2012. Omfanget af ensomhed hos dem, der modtager praktisk hjælp, er lidt lavere, mens omfanget hos ældre mennesker, der ikke modtager hjemmehjælp er henholdsvis 12 og 17 procent.

Manglende social kontakt er et stort problem blandt ældre mennesker, der modtager meget hjemmehjælp. En rapport fra 2016, foretaget af 'Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence og Viden'
for Sundhedsstyrelsen, viser, at selvom ældre mennesker ofte har besøg af en hjemmehjælper, kan de stadig føle sig ensomme. Samtidigt viser afdækningen, at hjemmeplejen har en unik mulighed for at støtte de ældre, der oplever ensomhed, men at der er behov for klare rammer og retningslinjer for, hvordan den enkelte hjemmehjælper kan tage hånd om problemet.

Flere resultater fra afdækningen: Rapport: Styrket indsats mod ensomhed hos ældre mennesker med meget hjemmehjælp

I forbindelse med afdækningen er der også udgivet et inspirationskatalog. Kataloget beskriver tiltag, der har fokus på ensomhed, på samspillet mellem hjemmeplejen og frivillige aktører og på at styrke de sociale netværk og sociale færdigheder hos den enkelte hjemmehjælpsmodtager.

Spørgsmål og svar

Sundhedsstyrelsen kunne kontaktes i ansøgningsperioden, hvis der var spørgsmål til puljen. Spørgsmål og svar af generel karakter er offentliggjort herunder.

17. november 2016:

Spørgsmål: Kan der søges om midler til transport af målgruppen eller transport til de frivillige – dvs. ikke en lejet bus, men for eksempel taxa eller kørsel i egen bil?
 
Svar: For så vidt det giver fagligt mening som del af et større projekt, vil der kunne ansøges om midler til kørselsudgifter for den primære målgruppe og frivillige. I skal være opmærksomme på, at det skal ligge inden for statens regler.

9. november 2016:

Spørgsmål: Er det muligt at søge tilskud til leje/leasing af egnet bus i forbindelse med en indsats bundet op omkring transporten og det relationsarbejde, der kan skabes der? 

Svar: I henhold til rammerne for, hvad der kan søges om støtte til (”Hvad kan der ansøges om støtte til?” s. 8 i puljeopslaget), vil det ikke være muligt at få tildelt støtte til leje af bus.

Spørgsmål: Skal interessetilkendegivelsen vedrørende samarbejde mellem kommune og frivillige organisationer vedlægges i en specifik skabelon?

Svar: Der er ikke særskilte skabeloner til interessetilkendegivelser, og det er derfor op til ansøgerne at udarbejde en sådan. Der lægges vægt på, at den er så specifik som muligt i forhold til samarbejdet, herunder at den indeholder en vurdering af ressource – og ansvarsfordeling mellem kommune og frivillig organisation i relation til det konkrete projekt.

12. oktober 2016:

Spørgsmål: Definitionen af "meget hjælp" bliver ikke berørt ret meget i det materiale, der ligger omkring puljen. Skal det betyde, at vi mere eller mindre selv kan definere en målgruppe, der hos os defineres som havende megen hjemmehjælp, eksempelvis ud fra givne hjemmehjælpspakker?

Svar: Betegnelsen ’ældre mennesker, der modtager meget hjemmehjælp’ stammer fra Aftale om Fremtidens Hjemmehjælp fra 2014. Sundhedsstyrelsen definerer ikke målgruppen nærmere og den enkelte ansøger foretager derfor selv afgrænsningen i de enkelte projekter.

Opdateret 16 NOV 2018