xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Donation efter cirkulatorisk død (DCD)

Med en bred politisk aftale blev der i 2019 enighed om at styrke transplantationsområdet yderligere ved at give mulighed for transplantation af organer fra afdøde, hvor døden er konstateret på baggrund af uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. Dette kaldes 'Donation efter cirkulatorisk død' (DCD).

I Danmark har vi to dødskriterier, altså måder, som bruges til at konstatere, at en person er død. Foruden hjernedødskriteriet har vi det mere almindelige dødskriterium; at man stopper med at trække vejret, og hjertet holder op med at slå. Det er det kriterium, som bruges ved langt de fleste dødsfald. Dette er også tidligere blevet omtalt som hjertedødskriteriet. Hjertedød er dog en misvisende betegnelse, da døden forårsages af ophør af blodcirkulationen og ikke af, at hjertet dør, hvorfor der anvendes betegnelsen cirkulatorisk død.

Før hjernedødskriteriet blev indført i 1990, blev der udtaget nyrer til transplantation udelukkende efter cirkulatorisk død. Siden indførelsen af hjernedødskriteriet, har det været praksis i Danmark, at der kun udtages indre organer fra hjernedøde, da cirkulation og dermed ilttilførslen til donororganer kunne opretholdes hos den afdøde gennem behandling med respirator. Donation af hornhinder efter cirkulatorisk død er dog fortsat i Danmark siden 1990, da hornhinder ikke på samme måde er afhængig af ilttilførslen. Der er altså ikke tale om, at der indføres et nyt dødskriterium, men at man udvider brugen af DCD til også at kunne anvendes ved donation af de indre organer.

 

Potentielle DCD-donorer er ikke en helt ny patientgruppe

De personer, der efter deres død kan give organer efter det cirkulatoriske dødskriterium, vil være patienter med svære dødelige skader i hjernen, hvor det lægefagligt vurderes, at videre behandling er udsigtsløs og det er besluttet at afslutte livsforlængende behandling, som det også er praksis ved donation fra hjernedøde.

Man konstaterer hjernedøden gennem flere forskellige tests. Der vil i nogle tilfælde gå lang tid, inden alle reaktioner fra hjernen er stoppet. Derfor er det ikke altid, at personen kan erklæres hjernedød - også selvom personen har fået en stor skade i hjernen, som vedkommende ikke kan overleve.

I stedet vil man sammen med de pårørende beslutte at afbryde respiratorbehandlingen og afvente, at vejrtrækningen ophører og hjertet stopper med at slå, og herefter konstatere, at personen er død. Det vil sige, at personen konstateres død efter det cirkulatoriske dødskriterium – men også at personen efter nuværende praksis ikke kan være organdonor (undtagen ved donation af hornhinder).

Den faglige udvikling på området betyder, at der i dag er bedre muligheder for at anvende større organer fra donorer, som ikke kan konstateres hjernedøde, men hvor døden konstateres efter det traditionelle dødskriterium med uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed.

I 2020 blev DCD anvendt i 13 europæiske lande, og det er indført i både Sverige og Norge. Derudover bliver kriterierne fra den udvidede DCD også brugt i bl.a. USA og i Australien.

 

Anbefalingerne er sendt i offentlig høring indtil den 11. november kl. 12.00.

 

Arbejdsgruppe for DCD

 
Opdateret 26 JUL 2022