Digitale løsninger til bedre ældrepleje
Der er et stort digitalt potentiale i at øge omsorg og nærvær ved bl.a. at skabe øget tryghed med faldsensorer, nemmere dokumentationsprocesser og indsigt i egne journaler. Der er gode eksempler, men ingen ’one size fits all’. Værdiskabelsen skal i centrum før de digitale løsninger gavner.
Af David Jul, seniorkonsulent i Resonans, der faciliterer netværksklyngen om digitale løsninger i puljen til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen. Indlægget er opsamling på centrale erfaringer og anbefalinger fra projektlederne i klyngen.
For at en god digital løsning rent faktisk bliver god for borgere, pårørende og medarbejdere, skal den tænkes ind i hverdagen og integreres med eksisterende arbejdsgange og systemer. Det er erfaringerne fra projekterne i puljen til øget omsorg og nærvær, som har konkrete erfaringer med hvad der skal til for at en digital løsning bliver en succes.
Integration af både systemer og arbejdsgange er en overset forudsætning
Projekterne i puljen har arbejdet med et væld af interessante løsninger fra stemmegenkendelse, for nemt at kunne indtale dokumentationen, nødkaldsteknologier, dokumentationsskærm ude hos borgere, til app’s, der giver nemt overblik over egne journaler. Alle teknologierne kræver en integration med de eksisterende omsorgssystemer, der anvendes i kommunen. Eksisterende opsætninger, integrationsmuligheder og arbejdsgange i fx Nexus, Cura eller VITAE er centrale for, hvordan en ny løsning kan fungere. Projekterne har derfor afsøgt muligheder og begrænsninger i deres omsorgssystemer og løbende fokuseret på samspillet. Udover selve systemet er der en række arbejdsgange og procedurer, som naturligt vil blive påvirket af et system. Projekterne har derfor skulle tænke eksisterende arbejdsgange ind. Det har krævet samarbejde på tværs af områder inden for kommunen. Flere af projektlederne påpeger derfor at man skal være realistisk med, hvad der kan sættes i gang, så der ikke slås et for stort brød op, der ikke kan gennemføres.
Flere projekter har erfaret, at den gode løsning kun er noget værd, hvis den er en integreret del af hverdagen. Forudsætningerne for en ny digital løsning er, at den er kendt og bliver brugt. Medarbejderne skal kunne se værdien i den nye løsning. I en presset drift kan udviklingslysten være lille, men flere af projekterne har fundet vej ved at have driftsmedarbejdere i delte stillinger eller have ambassadører koblet til projektet. Det har givet uformel tilstedeværelse og sparring i forhold til både teknik og arbejdsgange tæt på den enkelte medarbejder.
Det evige dilemma: Hvornår låser man sig fast på en teknologi og en leverandør?
Flere af projekterne i puljen har valgt en bred åben afsøgning af teknologier i forhold til at gå på opdagelse i udfordringen. I stedet for at have defineret løsningen på forhånd, har de udnyttet muligheden for at afsøge, hvad de underlæggende behov egentlig er, og om det er en digital løsning, der er svaret. Det kan være relevant at afdække, hvordan løsningen ville se ud i en analog udgave først. På et tidspunkt er det dog nødvendigt at vælge en teknologi; fx om det er stemmegenkendelse, man vil gå med til at lette dokumentationsbyrden, eller det er faldsensorer, man vil sætte op for at øge trygheden i eget hjem. Der er ikke et entydigt tidspunkt, men det er værd at overveje hvorvidt I har undersøgt det bagvedlæggende behov, før I vælger vej. Når teknologien er valgt, skal der oftest findes en leverandør. Projektlederne har erfaret at valget af leverandør sætter rammen for, hvad der kan lade sig gøre i forhold til lavpraktiske funktioner og integrationsmuligheder. Så man vil ikke låse sig fast for tidligt. Til gengæld har enkelte projekter oplevet styrken ved at få leverandøren med fra start. Leverandøren har kunne være med til at udvikle og kvalificere løsningen fremfor at skulle udvikle en løsning til et koncept, de ikke kender nuancerne i. Det er en balancegang, der kræver den rette timing.
Anbefalinger til andre kommende projekter
Inddrag slutbrugerne fra start til slut
Træk på andres ekspertise og erfaringer
Gør det sammen med driftsmedarbejderne
Overvej
- Hvordan ville en ideel analog udgave af jeres digitale løsning se ud, som ikke var styret af tekniske begrænsninger?
- Hvilken rolle spiller borgere, pårørende og medarbejdere i udviklingen af løsningen?
- Hvilke eksisterende systemer, arbejdsgange og kulturer skal jeres digitale løsning spille sammen med?
- Hvor er jeres kommune unik, og hvor kan I med fordel stå på skuldrene af andres løsninger og erfaringer?
Projekter der har arbejdet med temaet
Billund Kommune: Dokumentation og velfærdsteknologi til gavn for borgerne – på borgernes præmisser
Skabe dokumentationssystemer og velfærdsteknologier til gavn for borgerne, hvor der tages udgangspunkt i borgernes præmisser.
Skabe et tættere samarbejde med borgere og deres pårørende omkring de ydelser, de tilbydes i forbindelse med hjemmepleje, sygepleje, genoptræning og på plejecentre.
Københavns Kommune sammen med Aarhus Kommune og Aalborg Kommune: Tryghed i eget hjem
Øge borgernes tryghed i eget hjem, samt give pårørende bedre mulighed for at støtte deres nære på den måde, de ønsker ved at retænke måden at anvende nødkald på.
Greve kommune: Borgernes valg – selvbestemmelse der øger kvaliteten i indsatsen.
Investere målrettet i forebyggelse af (yderligere) funktionstab hos borgerne ved hjælp af teknologi og et øget fokus på borgernes ressourcer.
Skabe mere nærvær og omsorg i ældreplejen ved at implementere personcentreret omsorg gennem ændrede arbejdsgange og dokumentationen som en overordnet tilgang i ældreplejen.
Lette dokumentationsbyrden og øge datakvaliteten via prototyper og test af ny teknologi, f.eks. kunstig intelligens (machine learning) og talesyntese.
Varde Kommune: Styrket borgerstyret rehabilitering og hjemmepleje
Styrke omsorg og nærvær for borgere, der har behov for rehabiliterende støtte og/eller kompenserende hjælp samt at reducere medarbejderressourcer bundet til dokumentation og administration.