Forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens skal ned – det får trivslen blandt borgere og medarbejdere op
15 kommuner har arbejdet med at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens gennem praksisnære kompetenceløft. I dag udkommer en rapport, som samler op på erfaringerne og kan inspirere til fremtidige indsatser.
Med en målrettet, faglig og praksisnær indsats har projekter i 15 kommuner landet over vist, at det er muligt at mindske forbruget af antipsykotisk medicin. Det er meget positivt, fordi der er klare sundhedsfaglige anbefalinger mod at bruge antipsykotisk medicin til mennesker med demens. Medicinen har nemlig en lang række bivirkninger, blandt andet øget dødelighed, blodpropper, slagtilfælde og hjerterytmeforstyrrelser.
Forbruget er blevet bragt ned ved både at forebygge behovet for anvende antipsykotisk medicin og ved at seponere behandling med antipsykotisk medicin. Fire virksomme elementer har på tværs af projekterne vist sig at være væsentlige for at nedbringe forbruget.
”Erfaringerne fra projekterne viser, at det med et målrettet fokus kan lade sig gøre at reducere forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens. På tværs af indsatserne har man blandt andet arbejdet med at øge viden, kompetencer og alternative handlemuligheder for den enkelte medarbejder og iværksat forskellige tiltag for at skabe systematik i indsatsen og styrke samarbejdet på tværs af faggrupper,” siger Sara Louise Friis Rose, sektionsleder i enhed for Ældre og Demens i Sundhedsstyrelsen.
Øget trivsel hos både borgere og medarbejdere
På tværs af indsatserne er det blevet tydeligt, at arbejdet med borgernes trivsel virker særdeles meningsfuldt og motiverende for medarbejderne. Motivationen er især kommet ved, at medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere har oplevet, at de ved hjælp af non-farmakologiske tiltag kan gøre en stor forskel for borgernes trivsel.
”Hvis man skal lykkes med at reducere brugen af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens, er det afgørende at medarbejderne har viden om demens og antipsykotisk medicin og at de oplever at kunne arbejde med ikke-medicinske alternativer til den antipsykotiske behandling. Det er samtidig vigtigt at arbejde forebyggende og systematisk med trivsel og sikre psykologisk tryghed i de faglige refleksioner og samarbejder. Det har erfaringerne fra projekterne i kommunerne vist, og dem tager vi med videre i arbejdet i den nationale alliance, der har til formål at mindske brugen af antipsykotisk medicin hos mennesker med demens,” siger Sara Louise Friis Rose.
Rapporten samler op på de tværgående erfaringer, og i casesamlingen beskrives de enkelte puljeprojekter, deres erfaringer, læringer og resultater.
Hent erfaringsopsamlingen og læs casesamlingen
Fakta: Baggrund for puljen
- Med den nationale demenshandlingsplan blev der i 2016 sat tre klare mål: Frem mod 2025 skal Danmark have 98 demensvenlige kommuner, flere mennesker med demens skal udredes, og forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens skal nedbringes.
- Trods mange indsatser på området, er det det gennemsnitlige forbrug på landsplan uændret med ca. 20 pct. (tal fra 2022).
- For at understøtte arbejdet med at indfri det nationale mål, fik 15 projekter i kommuner og på sygehuse i 2021 støtte fra Puljen Praksisnært kompetenceløft til nedbringelse af antipsykotisk medicin.
Fakta om National alliance til nedbringelse af antipsykotisk medicin til mennesker med demens
- I 2023 blev der nedsat en national alliance, der skal understøtte et samarbejde på tværs af fagligheder og sektorer med henblik på at nedbringe forbruget af antipsykotika til mennesker med demens.
- Alliancen skal blandt andet følge op på nationale og lokale indsatser med at nedsætte forbruget af antipsykotika, sikre vidensdeling om virksomme indsatser, der understøtter en styrket indsats på området og rådgive Sundhedsstyrelsen om udfordringer, behov og indsatser i forhold til at nedsætte forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens.
Fakta: Casefilm om samarbejde med praktiserende læge om dokumentation af adfærdsændringer
- I Helsingør Kommune har de arbejdet på at løfte medarbejdernes kompetencer inden for ikke-medicinske tiltag i plejen. Dette indebar et samarbejde med plejehjemslægen om et løft af medarbejdernes dokumentation af beboernes adfærdsændringer gennem systematiske observationer og systematisk fokus på adfærd. Se filmen her