Årsager og indsatser til ulighed i sundhed
Den sociale ulighed er steget i Danmark siden 1980’erne. I 2011 udgav Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Københavns Universitet en rapport, der stiller skarpt på årsagerne til uligheden i sundhed. Vi iværksætter også løbende indsatser, der kan bidrage til mere lighed i sundhed.
Social ulighed i sundhed kommer til udtryk ved, at der er et systematisk sammenfald mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred. Det gælder for både mænd og kvinder og kan ses i alle livets faser, fra børn til ældre mennesker.
Den sociale ulighed i sundhed er vokset siden 1980’erne og viser sig fx ved, at mennesker med høj indkomst gennemsnitligt lever længere end mennesker med lav indkomst. I 2016 var middellevetiden for mænd i den højeste indkomstgruppe således 83,3 år – mens den var 73,8 år for mænd i den laveste indkomstgruppe. Forskellen i middellevetid mellem de to grupper mænd er 9,5 år. Blandt kvinder er forskellen i 2016 5,5 år.
Årsagerne til social ulighed i sundhed er ikke begrænset til sundhedssektoren, men skyldes en lang række faktorer, som går på tværs af samfundsarenaer og forvaltningsområder. Sundhedsstyrelsens rapport fra 2011 peger særligt på 12 såkaldte determinanter – dvs. forhold, der på forskellige måder griber ind i de mekanismer, der skaber ulighed i sundhed. De 12 forhold er inddelt i tre kategorier.
Determinanter for ulighed i sundhed
Tidlige determinanter som påvirker social position og helbred
- Børns tidlige udvikling – kognitiv, emotionel, social
- Skolegang – uafsluttet skolegang
- Segregering og socialt nærmiljø
Sygdomsårsager som påvirkes af social position
- Indkomst – fattigdom
- Langvarig arbejdsløshed
- Social udsathed
- Fysisk miljø – partikler og ulykker
- Arbejdsmiljø – ergonomisk og psykosocial
- Sundhedsadfærd
- Tidlig nedsættelse af funktionsevne
Determinanter som påvirker sygdomskonsekvenser
- Sundhedsvæsenets rolle
- Det ekskluderende arbejdsmarked
Læs mere:
Sundhedsstyrelsens opgave er at synliggøre, hvordan social ulighed i sundhed kommer til udtryk i befolkningens sundhed og sygdom. Vi indhenter viden og udarbejder analyser, og vi uddeler midler til indsatser, der kan bidrage til mere lighed i sundhed.
