Kønsmodificerende behandling
Kønsmodificerende behandling har til formål at øge livskvalitet eller mindske et oplevet kønsligt ubehag. Det vil altid bero på en individuel, konkret lægefaglig vurdering, om og hvilken behandling du tilbydes.
Nogle mennesker kan opleve et ubehag ved en uoverensstemmelse mellem kønsidentitet og køn tildelt ved fødslen. Dette kan være tilstede hele tiden eller opleves i perioder (f.eks. ved mødet med samfundet). Disse mennesker kan have et ønske og et behov for at modtage sundhedsfaglig hjælp.
Sundhedsfaglig hjælp kan dække over samtaler, men kan også bestå af et udredningsforløb og evt. kønsmodificerende behandling ved et af de højt specialiserede centre for kønsidentitet.
Det er din egen læge (eventuelt en anden hospitalsafdeling), som skal henvise dig til et center for kønsidentitet med henblik på udredning og eventuel behandling. Det vil altid bero på en lægefaglig vurdering om du kan tilbydes en behandling.
Din seksuelle orientering og praksis har ingen betydning for, om du kan tilbydes en behandling, da kønsidentitet og seksualitet er to forskellige ting. Dog kan seksualitet og seksuel sundhed være en del af samtalen med sundhedspersonalet du møder, da kønsmodificerende behandling kan have indvirkning på dette.
Der er ikke krav om, at du har udlevet en kønsidentitet inden henvisning, udredning eller opstart af kønsmodificerende behandling, f.eks. ved at ændre navn, cpr-nummer og kønsudtryk.
Behandlingssteder
For voksne findes der tre højt specialiserede centre i Danmark:
- Center for Kønsidentitet (CKI), Rigshospitalet
- Center for Kønsidentitet, Odense Universitetshospital (CKIO) og
- Center for Kønsidentitet, Aalborg Universitetshospital (CfK).
For børn og unge findes der ét højt specialiseret center i Danmark:
- Børne/ungeteamet ved Sexologisk Klinik, Børne- og Ungepsykiatrisk Center, København og Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet.
Rammer for behandling
Udredning af kønsligt ubehag foregår ved et højtspecialiseret center. Behandlingstilbuddet vil være en beslutning taget på en konference med et team af sundhedsfaglige med viden om kønsidentitet, og som har en baggrund i relevante lægefaglige specialer samt psykologer med særlig viden kønsidentitet.
Et tilbud om kønsmodificerende behandling vil altid bero på en lægefaglig vurdering, da behandlingen også er dennes ansvar.
Lægen vil vurdere, hvad der taler for at igangsætte behandling (indikation) og om der er forhold der reducerer muligheden for et godt resultat, og som derfor gør at behandlingen ikke kan tilbydes (kontraindikationer).
Sigtet med behandling vil være at reducere et ubehag, der kan forekomme ved kønsidentitetsforhold eller øge den enkelte persons livskvalitet.
Hvis man bliver tilbudt behandling gælder der de samme sundhedsetiske rammer for kønsmodificerende behandling som for al anden lægefaglig behandling: Man starter med de behandlingsformer, som er mindst muligt indgribende.
Informeret samtykke
Det er et krav, at personen, der ønsker behandling, bliver grundigt informeret af de ansvarlige sundhedspersoner om forventede virkninger og mulige skadevirkninger af behandlingen. Personen har på baggrund af den givne information ret til at takke ja eller nej til behandlingen (give samtykke).
Nogle kønsmodificerende behandlinger kan medføre større risici eller komplikationer. Sundhedspersonen skal altid skal oplyse om disse, så personen der ønsker behandling kan vurdere, om vedkommende ønsker behandlingen trods de oplyste risici.
Børn og unge under 18 år
Børne og unge kan som voksne opleve uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og deres kønsidentitet. De har ligesom voksne ret til udredning og skal have tilbud om rådgivende og støttende samtaler, før der påbegyndes et behandlingsforløb. Det er væsentligt, at der sikres en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for barnet eller den unge, som løbende tilpasses alder og udvikling.
Er du barn eller ung under 18 år, har du altid ret til at opsøge sundhedsplejersken eller lægen på egen hånd. De vil kunne hjælpe dig i forhold til dine spørgsmål og udfordringer vedrørende kønsidentitet.
Unge, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til en behandling. I det omfang, der er uenighed mellem indehaver af forældremyndighed og den unge, der er fyldt 15 år, og hvor den unge som efter en sundhedsfaglig vurdering forstår konsekvenserne af sin stillingtagen, vil beslutningen ligge hos den unge.
Klagemuligheder
Du kan altid bruge dit frie sygehusvalg til at bede om et blive henvist til et andet sygehus i Danmark, der kan tilbyde behandlingen. Offentligt betalt behandling i udlandet kan kun ske, hvis man er indstillet dertil af den danske specialafdeling, og hvis der er tale om en nødvendig behandling, som ikke kan gives i Danmark.
Du har de samme rettigheder til at klage over sundhedsfaglig behandling eller brud på patientrettigheder som alle andre, der behandles i det danske sundhedssystem. En klage skal sendes til Styrelsen for Patientklager.