Tema: Afhængighedsskabende lægemidler
Nogle lægemidler er afhængighedsskabende, også kaldet vanedannende. Patienter, som tager disse lægemidler, risikerer at blive afhængige af dem. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til læger, om ordination af afhængighedsskabende lægemidler for at sikre patientsikkerheden og forebygge afhængighed.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at disse lægemidler kun bør bruges, når andre behandlingsmuligheder ikke er tilstrækkelige. Og selv da bør man være meget forsigtig og ikke bruge dem i længere tid end højst nødvendigt.
Udover risikoen for afhængighed, har lægemidlerne også andre bivirkninger, bl.a. kan de påvirke humør, hukommelse, søvn og koncentrationsevne, og de kan hos nogle medføre svimmelhed eller øget faldtendens.
Lægemidlerne det især drejer sig om er:
- Smertestillende lægemidler af gruppen opioider, dvs. lægemidler som virker på samme måde som morfin.
- Sovemidler og angstdæmpende eller beroligende midler, såkaldte benzodiazepiner og beslægtede stoffer som zopiclon og zolpidem, samt visse antihistaminer og epilepsimidler
Desuden kan nogle lægemidler mod opmærksomhedsforstyrrelser og forskellige andre lægemidler virke vanedannende (se hvilke i vejledningen).
Vejledningen beskriver de rammer, som gælder, når en læge eller tandlæge ordinerer afhængighedsskabende lægemidler.
Hovedprincipperne er, at der skal være en regelmæssig, personlig kontakt mellem patienten og lægen, hvor fordele og ulemper ved behandlingen drøftes. Det vil typisk være ved behov for receptfornyelse. Lægen bør altid overveje, om patienten kan hjælpes bedre med andre behandlinger end lægemidler eller med medicin, som ikke er afhængighedsskabende.
Det er også vigtigt, at der foreligger en behandlingsplan ved behandlinger ud over helt akutte eller enkeltstående ordinationer. Endelig skal lægen generelt have opmærksomhed på, hvor lang tid, den enkelte patient bør behandles med afhængighedsskabende lægemidler.